Mette Weber

Det er Kvindernes internationale kampdag – 100 års dagen.

Nogen mener det er Kvindernes  internationale klynkedag
Andre kalder den nu kvindernes refleksions dag. Jeg holder fast i kampdag lidt endnu. For der er ikke noget i vejen med at kæmpe. Det hele skal s.. ikke blive til refleksion.

Er det virkelig stadig nødvendigt at bevare denne dag, tradition og kæmpe for kvinders ret, spørg mange og nogen smiler lidt overbærende af mit badge. Er det ikke noget  gammeldags rødstrømpe pjat?

For mig er det  ikke store klynkedag, og jeg synes faktisk, at det er uforskammet af Asker Aamund højt og flot, at nedgøre denne dag. Jeg synes han med sin artikel nedgør de kvinder, der arbejder for at støtte kvinder. Ingen arbejder i dag for at forbande mændene, men kæmper for et ligeværdigt forhold mellem kvinder og mænd. Jeg kunne godt ønske mig, at Asger Aamund så knap så snævertsynet nationalt tænkende på Kvindernes internationale dag i sin artikel. Hvad med lidt Globalt udsyn, Asger ?

Jeg mener, det er yderst vigtig og nødvendigt, at bevare denne kampdag.  Det er vigtigt at kæmpe for og sammen med kvinder rundt om i verden. Kvinder som stadig lever en kummerlig tilværelse, ikke har nogen status uden at være gift, ikke kan råde over deres egen krop, kun kan oprette en bankkonto, hvis de er gift, og ikke har retten til deres egne børn. Men det mener Hr. Aamund måske er deres egen skyld ?

Kvinder i Emaheya Swaziland 8. marts 2000

Da jeg i Swaziland, hvor jeg boede i nogle år spurgte Abigale, vores hushjælp, hvad mændene lavede, når det var kvinderne, der arbejdede, så svarede hun: “They sit” og sandt var det, de sad. Så der er grund til at støtte kvinder rundt om i verden, og få mændene op stå og gå Og jeg tænker nogen skal jo skaffe børnene mad. Her vælges ikke deltid Hr. Aamund.

Det var en stærk oplevelse 8.marts 2000 at gå gennem Manzini´s gader som eneste hvide kvinde

Elitefeminist eller Diva ?

Jeg blev feminist som 10 årig, da jeg til julefrokost hos min farfar og farmor i Lemberggade på Amager. Efter den store julefrokost, så jeg mændene sidde og ryge cigarer  og spille kort, mens kvinderne ryddede af bordet og vaskede op i køkkenet.

Hvad var sjovest ? No doubt for me. Her tog jeg en beslutning om hvad jeg ville.

Jeg blev feminist i hjerte og handling. Så jeg synes man idag 50 år senere må kunne sige, at jeg er elitefeminist.
Jeg har dog aldrig gået med lilla ble og været på ølejr. Roskilde festivalen blev det kun til et år.
Jeg foretrak stilleder og knaldrød læbestift, da kvindebevægelsen også kaldet rødstrømperne trådte i karakter. Jeg var mere til og er stadig mere til netstrømper, stilleder og rød læbestift end fodformede sko.. …så jeg er vel også en slags Diva.

Jeg spiller på mange tangenter, spiller godt med andre og ikke falsk, da årene har lært mig at ingen bryder sig om det. Rent spil virker

Jeg synes min elitefeminist og diva går fint hånd i hånd?
For mig er det ikke enten eller men både, som det er  med  mange ting her i livet. Men det allervigtigste for mig, er faktisk, at jeg sætter min hat som jeg vil !

Jeg sætter min hat som jeg vil her på La Oficina mit kontor og mødested

Ta´ en god 8. marts fest.
Kæmp for alt hvad du har kær.