Flytning skaber konflikter

Når du rejser ud i verden, enten fordi du har mødt den store græske kærlighed, prinsen på den hvide hest og vælger at flytte med ham til det smukke græske øhav eller du og din mand får mulighed for en udstationering til Asien, Australien eller Afrika, opstår der på grund af den store forandring, ofte konflikter. Meget er anderledes fra det man er vant til og det skaber konflikter.

Hvilke konflikter er det der opstår?

Det sted du flytter til har andre love, skrevne og uskrevne regler end dem du er vant til. Samtidig får du nye roller og opgaver. Rollerne i familien er anderledes og dit netværk bliver totalt forandret.

Det skaber :

  1. indre konflikter – dem der opstår i dig selv, om hvem du er, hvad du kan, hvad du står for, hvad du vil og ikke vil
  2. mellemmenneskelige konflikter – dem der opstår mellem dig og din partner, familie, venner i dit hjemland og de nye mennesker du møder, som måske har andre normer, holdninger og værdier end dig
  3. systemiske konflikter – dem der opstår på grund af de regler og love der findes i det omgivende samfund og som du stort set  ikke kan gøre noget ved

Hvilke konflikter fik du da flyttede til et nyt land og hvad gjorde du ved dem?

Bor du i udlandet eller er udstationeret og vil modtage min nyhedsmail så tilmeld dig her på siden til højre i margen.

Hvis du vil modtage min nyhedsmail “Os der hader konflikter, men gør noget ved dem” tilmeld dig her

Læs også det har  betydning hvem du slås med

Comments

comments

Powered by Facebook Comments

Abbonnér på mine blogindlæg på mail:

Indtast din mail-adresse:

FeedBurner

9 kommentarer

  1. Oprettet 18. januar 2011 19:48 | Permalink

    Hej Mette :-)

    Det er så rigtigt, det du skriver. Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle 3 niveauer.

    1) Indre konflikt; Hjemme i DK var jeg vokset med at jeg skulle have en uddannelse, så jeg kunne få et godt job og forsørge mig selv (altså ikke være afhængig af en mand).
    Her sad jeg så, i et fremmed land (der er stadig store kulturelle forskelle, selvom det “kun” er USA),
    -uden færdiggjort udannelse, fordi jeg havde fulgt mit hjerte,
    -uden mulighed for at arbejde (da jeg ikke havde visa til det),
    -og var helt og aldeles afhængig af min mand,
    -og så var jeg gravid!
    Det gik imod alt hvad jeg havde lært, og det var så svært at acceptere at det var det jeg havde at arbejde med nu. Jeg gik fra at være studerende med job, til hjemmesiddende kæreste (vi havde kun 1 bil).
    Når jeg ser tilbage, er jeg rigtig glad for at jeg blev tvunget til at sætte mig ned og se på mig selv og de meninger jeg havde, -jeg fandt ud af hvilke der var mine egne, og hvilke jeg var blevet “påduttet” så at sige <–(hvad jeg gjorde véd det).

    Der kom også mellemmenneskelige konfliker, for jeg sad der palle og endnu ikke havde fundet mine egne ben at stå på. Jeg levede mit liv igennem min mand, -stakkels mand!
    Hvad jeg gjorde véd det? Jeg opbyggede mig stille og roligt mit eget netværk af bekendte iblandt naboer og dem der arbejdede i forskellige butikker jeg jævnligt kom i (supermarkedet, posthuset, hos viceværten).

    Familien blev ved med at sige, at jeg måtte da få mig en videregående uddannelse, men jeg var faktisk glad for at jeg kunne gå hjemme med mine børn. Frihed er vel også at kunne vælge at være Mor, selvom kvinderne er blevet "frigjorte"? :-)

    Der har været gnidninger med en del af de mennesker jeg har mødt herovre, når de har fundet ud af at:
    -jeg ikke er kristen (nogle føler sig meget truet af det, -af grunde jeg ikke helt forstår. Det er jo ikke fordi jeg prøver at overbevise dem om at de ikke skal være det…)
    -jeg taler åbent med mine børn om sex :-O
    -jeg ikke cencurer hvad de hører af musik, læser, ser på TV (andet end at det er "age appropriate).
    Der har jeg så snakket med dem om det, og forklaret at jeg er glade for at de er kristne, og jeg takker dem for at de beder for min frelse. Jeg forklarer, at vi lader vores børn vælge deres tro selv, -når de stiller de store livs-spørgsmål, så siger vi, "Nogle mennesker tror at….. Andre mennesker tror at….. Jeg tror at….Hvad synes du selv?"

    Jeg forklarer dem, at bare fordi jeg vælger at oplyse mine børn om sex, behøver de ikke at gøre det med deres. Det er jo ikke fordi børn ynder at tale om sex med deres venner (førend de er teens). Jeg vil bare hellere have at mine børn har fakta.

    Og med hensyn til ikke at cencurere, så tror jeg at det er bedre at forberede børn på hvad de vil møde, end at prøve at skjule det for dem, og at de så ikke véd hvad de skal gøre med alt den nye information, de pludselig står med, når de flytter hjemmefra.
    Så i en konflikt, vælger jeg at forklare mine valg, og gøre det tydeligt at jeg respekterer deres.

    Systemiske konflikter: Ja, der kan jeg jo ikke rigtigt gøre andet end at acceptere at det er sådan tingene er :)

  2. Oprettet 18. januar 2011 20:00 | Permalink

    Elise
    Tusind tak. Hvor fik du styrken fra?
    Fik du hjælp fra nogen? Hvad bestod hjælpen I?

  3. Oprettet 18. januar 2011 20:26 | Permalink

    Velbekomme.

    Hvor fik jeg styrken fra? Hmmmm….

    Jeg havde ikke noget valg.

    Jeg sad i et fremmed land, uden venner. (Det var før Skype og internet via kabel, -så det kostede en formue at ringe hjem til DK og nettet kunne jeg ikke lige surfe på). Så jeg kunne enten sidde alene hjemme og have ondt af mig selv, eller gøre noget véd situationen (gå ud i verden og danne mig et netværk af bekendte i mit lokalsamfumd).

    Min mand var sød at hjælpe mig. Vi snakkede meget sammen, for han havde det jo også dårligt over at han havde hevet mig væk fra min familie og venner, -selvom jeg stædigt holder ved at det var et valg jeg selv tog ;-) Og igen, jeg var jo klar over at det ikke var fair at bede ham om at opfylde mine behov, så jeg måtte lære nogle andre mennesker at kende.

    Den øvrige familie og vennekreds var ikke til megen hjælp, for de havde jo aldrig stået i situationen selv.

    Det hjalp så, da jeg fødte min søn. Jeg meldte mig til hospitalets mødregruppe og fik en rigtig god ven derigennem.

    Nogle år senere læste jeg så en artikel i et dansk dameblad, hvor der stod om gruppe af kvinder ude i verden, der hedder
    “dk-mor-i-udlandet” :-) Der meldte jeg mig ind, og det var forfriskende at møde ligesindede; kvinder i udlandet, der havde konflikter og glæder, ligesom jeg selv.
    Igennem den gruppe fandt jeg 6 andre piger her i det sydlige Kalifornien, og dannede senere “dk-mor-i-socal” (en gruppe, der er vokset til over 100 medlemmer).

  4. Oprettet 18. januar 2011 21:28 | Permalink

    Hvor længe har du boet væk fra Danmark?
    Hvor tit tager du til Danmark?
    Hvad siger din familie til at du er bosat i udlandet?
    Hvilke fordele oplever du og hvilke ulemper ved at bo der hvor du bor?
    Hvor mange af dine danske venner har du kontakt med?
    Hvad er det der gør at det er vigtigt at kende danske kvinder?

  5. Oprettet 18. januar 2011 23:20 | Permalink

    Jeg har været væk fra Danmark i 14 år, dog arbejdede jeg uden for Danmark i flere måneder af gangen, inden jeg flyttede hertil. (Hvilket gjorde det lettere for familien).
    Det var desuden ikke meningen at jeg skulle bliver her…

    I starten tog jeg til Danmark hver 15.-18. måned, nu er det ca. hvert 2. år. Det koster jo…. (og jo flere børn, desto dyrere). Og så er det man skal overveje om man vil bruge sine penge på nye møbler, opgradering af huset, eller rejse til Danmark.
    Ud over det vil jeg vildt gerne på ferie på Bahamas, The Virgin Islands, Hawaii, Grækenland, London osv., men så slår den dårlige samvittighed igennem;
    -overfor børnene og familien som jo gerne skulle lære hinanden at kende,
    -pga. børnene bliver bedre til det danske sprog og kulturen af at være dér,
    oveni at man gerne vil bruge tid med sin familie og venner. (Det er en ulempe).

    Familien siger ikke noget til at vi bor i udlandet længere, -de har faktisk aldrig sagt noget til det. Man bliver jo ofte opfordret til at få noget udendansk erfaring.
    De er holdt op med at spørge om vi flytter hjem til DK igen.
    Jeg har endda snakket med min mor om, at jeg har det dårligt med at jeg ikke vil kunne komme og besøge hende jævnligt hvis hun en dag flytter på plejehjem.

    Jeg har kontakt med overraskende mange af mine danske venner og bekendte. Der var selvfølgelig nogle, der røg fra (især i starten, inden Facebook) ;-) Nogle (bekendtskaberne) kommunikerer jeg kun med via FB, men vennerne også med tlf., breve, gaver osv.

    Der er mange fordele og ulemper ved at bo her i Californien, ligesom der er det ved at bo i Danmark. Og mange af fordelene er også ulemper, -en medalje har jo som bekendt 2 sider.
    Den største fordel er at jeg kan gå hjemme med børnene (at der ikke er behov for 2 indtægter). Ulempen er så, at min mand arbejder mange timer. Så vi har også taget det valg at jeg går hjemme, så vores børn ser mindst 1 forælder hver dag….
    Fordel: Det er næsten altid dejligt vejr her. Ulempe: Jeg savner den tydelige skiften af de danske årstider. Jeg kan se årstiderne skifte her, -men ikke i samme grad.
    Fordel: Lavere skat. Ulempe: Vi skal betale flere ting ud af egen lomme, -forsikring, videregående uddannelse.
    Fordel: Biler er billigere. Ulempe: Vi er afhængige af bilerne, -der er langt til alting. Man ikke lige cykle, og offentlige transport er ikke så dækkende som i DK.
    Fordel: Jeg ser mit eget land (DK) på en anden måde. Jeg ser det ligesom udefra nu. Ulempe: Når jeg er i DK, får jeg ofte skudt i skoene at jeg er “amerikaniseret”. Hvortil jeg kun kan svare, at det vil jeg da håbe at jeg er, -jeg bor her. Man bliver nødt til at assimilere (noget af) sin nye kultur for at trives.
    Fordel: Jeg kende ende diskussioner med at sige, “Det må være en kulturel forskel”. På den måde er der ikke nogen der har tabt ansigt. Ulempe: Jeg føler nogle gange at jeg bliver nødt til at cencurere mig selv, for ikke at støde folk her i CA. (Sjovt, når nu jeg ikke cencurer mine børn). Det er så også en af de ting, der gør at det er vigtigt at kende andre danske (kvinder) i mit nye hjemland. Vi hjælper hinander med alting, både praktisk (er der nogen der véd hvor jeg kan købe gær) og emotionelt. Fordelen ved at lære andre danske kvinder at kende her, er at det ikke nødvendigvis er den “type” som jeg ville blive venner med i danmark (pga. geografi eller socio-økonomisk status). Her er vi mere lige, da vi alle er fremmede.
    Nogle ting er også lettere med danskere her, da vi har samme kulturelle arv. Og sproget, selvom jeg taler flydende amerikansk, så kan jeg nogle gange bedre nuancere hvad jeg siger på dansk (og andre ting mangler i det danske sprog).

    Der er helt sikkert mange andre fordele og ulemper end hvad jeg lige kan komme i tanker om nu :-)

    Du er supergod til at stille spørgsmål, Mette. Er det nogle jeg må “låne”?

  6. Oprettet 19. januar 2011 06:14 | Permalink

    Tusind tak for at bruge din tid på at besvare min spørgsmål. Spændende læsning.

    Vent lige med at bruge spørgsmålene. Jeg er i gang med at sætte en verdensborger world stafet i gang og du kunne jo være den første til at sende stafetten videre.

    Der kommer lige lidt flere spørgsmål som jeg håber du har lyst til at svare på.

    Hvad savner du mest ved at være bosat fjernt fra dit hjemland?
    Hvad er det bedste ved at bo der hvor du bor nu?
    Hvad gør du for at udvikle din selvindsigt?

    Hvor mange tætte venner har du?
    Hvad er en nær ven for dig? Hvilken nationalitet har de?
    Har deres nationalitet betydning for jeres venskab? Hvor bor de?
    Hvad taler du om med dine nære venner?
    Har du amerikanske nære venner eller er de bekendte?
    Hvorfor er det sådan tror du?

  7. Oprettet 14. marts 2011 11:19 | Permalink

    Spændende emne, jeg flyttede selv til udlandet for 3 år siden, med min familie.
    Jeg kan genkende dine 3 konfliktområder, fin systematik til at få lidt orden i tankerne.
    Jeg kigger lige lidt med.

  8. Oprettet 14. marts 2011 12:03 | Permalink

    @Finn tak for din interesse for mit site og blog – dejligt du genkender konflikterne og fik lidt orden i tankerne

  9. Oprettet 30. marts 2011 00:54 | Permalink

    Det jeg savner mest ved at være langt fra mit fødeland er den daglige og især fysiske kontakt med familie og venner. Skype hjælper jo så en del på det =D
    Jeg savner til dels de gode danske råvarer, og den danske æstetik (dansk design) og gamle bygninger. Og så en lidt underlig ting, -jeg savner de store træer.

    Det bedste ved at bo i Californien er at jeg kan være hjemmegående og at det er normalt i den amerikanske kultur.
    Jeg er glad for at have lært en anden kultur at kende, og at se den kultur jeg er vokset op i “udefra”, -og stille spørgsmålstegn ved hvordan tingen bliver gjort i begge kulturer. Jeg føler at jeg har fået et større billede af verdenshistorien, og hvorfor landene er hvor de er nu.
    Og så er det jo et plus, at man ikke behøver den helt store vintergarderobe.

    Jeg arbejder med min selvindsigt ved at jeg lærer mennesker at kende, som jeg ikke ville have mødt hvis jeg boede hjemme i lille Dannevang. Hvis der er noget jeg reagere negativt på véd andre mennesker, så ser jeg ind i mig selv, og prøver at finde ud af hvordfor.
    Man mand er også glimrende til at hjælpe mig med at reflektere mit indre.
    Ud over det, så læser jeg gerne bøger om Buddhisme og mediterer. Det hjælper at stoppe lidt op en gang imellem.

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil aldrig blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

*
*

Anti-Spam Quiz: