Et ukristeligt tidspunkt

Da telefonen ringede k. 5.50 tænkte jeg – hvad er det dog jeg har sagt ja til. At stå op på dette ukristelige tidspunkt frivilligt er e’n ting, men at skulle ud i verden i regn og på cykel på dette tidspunkt, er det ikke bare lige i overkanten, at gøre helt frivilligt.

Nå – jeg har lært, at når man siger A- må man også sige B, så det efterlever jeg for det meste. Så vand i hovedet – børste tænder, en opdatering på Facebook og så ud i livet- det vil sige gennem en total tom Blågårdsgade på cykel til Kristus Kirken, Baggesensgade 7

Første morgenvagt

Jeg havde min første morgenvagt som frivillig på Nødherberget Nattely i deres morgen cafe fra kl 7.00 -10.00. Jeg ankom forventningsfuld til Kirken, og nu allerede glad for at være stået op og fandt indgangen til cafeen.

Det første der mødte mig var en ung frivillig kvinde, som var i gang med at skille to hjemløse fra hinanden – de to mænd havde haft en konflikt. Det sker nemt når man lever under svære forhold. Lokalet emmede fortsat af vrede. Den ene gik rasende rundt mellem cafeen og OK – her gælder det om at bevare roen tænkte jeg.  Godt tænkte jeg, at  jeg i det mindste har erfaring fra psykiatrien med at være rolig og er uddannet konfliktvejleder.

Fra sovesal- til cafe på 10 min

I tre rum lå der mennesker og sov på madrasser.

Jeg gik i gang med at vække dem, der havde overnattet i cafeen, og bære madrasser og soveposer til et opbevaringsrum, så cafeen kunne blive klar til at servere morgenmad i. Gik i gang med at tænde fyrfadslys, mens andre alle unge frivillige lavede kaffe, te skar brød og frugt og arrangerede fade med ost, pølse og syltetøj.

I løbet af no time var stuerne fyldt med  ca. 50 hjemløse – en skøn blanding af Afrikanere, Øst-europæere, danskere, spanioler og marokkanere. Menneskeskæbner, som her på en regnfuld onsdag morgen kunne få et måltid mad, for derefter at gå på gaden igen  – i det mindste med fyldte maver.
Måske vil de vende tilbage i aften for at få et aftensmåltid og for nogens vedkommende en madras at sove på. Der er nemlig kun plads til 10 i cafeen og 10 i Kirken

foto

 Nu skinner solen

Jeg er nu hjemme i min varme lejlighed, har taget et varmt bad og en cafe latte. Jeg sætter mig for at skive dette blogindlæg, mens jeg kigger ud på solen som skinner smukt og jeg tænker:

  • godt at solen skinner – det er nemmere at være hjemløs når solen varmer.
  • at jeg i dag er blevet ramt, rørt og berørt
  • på hvordan det mon vil gå en af de mænd, som jeg talte med i dag med hans jobsøgning. Han havde været i Danmark i 2 dage. Han viste mig billedet af sine tre små sønner og sin kone, der var blevet tilbage i hjemlandet – håber han finder det job han søger.
  • at det er en god fornemmelse at være fyldt op med glæde og taknemmelighed-  med at have gjort noget meningsfuldt og vigtigt i dag – EN dag af mit liv
  • hvor er jeg glad for at leve i et land, hvor så mange unge mennesker har lyst til at stå op kl. meget tidlig og hjælpe  mennesker, der har brug for hjælp.
  • hvor befriende at nogen tager ansvar og gør noget for gadens folk i dette land – mit fødeland.
  • at det bliver fint at vende tilbage igen i næste uge.

foto

I denne lille bog fandt jeg en adresse, hvor ham jeg talte med kunne gå hen, og få dansk undervisning anonymt – det spurgte han mig nemlig om hvor man kunne.

Carpe diem

 

Et par af de seneste blogindlæg

Der er nogen der har det meget værre

Facebook med måde og formål

 

Comments

comments

Powered by Facebook Comments