Er danskerne angste for at opdrage ?

Det var spændende i oktober at deltage konferencen med titlen “danskernes angst for opdragelse”og høre om det historiske i relation til  skolens udvikling, børneopdragelse og karakterdannelse.

Ord som disciplin, dannelse, forældre ansvar, klasseledelse og didaktik fløj gennem luften og heldigvis på baggrund af nye forskningsresultater.

Det første man kan spørge sig selv om er

Er danskerne angste for at opdrage ?
Hvad lægger vi i ordet opdrage?
Tager danske forældre ansvar?
Kan lærerne lede klasserne og på grund af dette give børnene mulighed for at lære noget

Min er faring er ikke at danskere er angste for at opdrage. Forældre gør alt hvad de kan – deres bedste og de tager ansvar.

Men nogle forældre har ligesom nogle lærere svært ved at vide, hvad de skal gøre, fordi de gerne vil deres børn det bedste og ikke ønsker at give dem sår og ar på sjælen. Og så er de naturligvis  præget af den tid de har gennemgået og lever i.

Rigtig mange  ved ikke hvordan de bedst gør ungerne robuste og livsduelige til den fremtid tid de skal leve i.

Forældre vil gerne opdrage

Forældre vil gerne opdrage og styrke deres børns karakterdannelse. Min erfaring er at forældre  gerne vil se, høre, forstå og guide deres børn.

De fleste forældre kender i dag til, takket være Jesper Juul og Lola Jensen og andre fortalere som mig selv, til den anerkendende og respektfulde tanketankegang og livsfilosofi.

Men nogle forældre har fået noget galt i halsen. Det ses og høres  når forældre stille spørgsmål til 2 årige som

hvad skal vi spise til aften?
vil du med hjem fra børnehaven nu?

Jo vi skal have dialog og inddragelse, men efter barnets udviklingstrin. Og jo vi skal være empatiske, men vi skal også være personlige autoriteter, gode rollemodeller og vise veje til hvordan man klarer sig i denne verden. Og det er anderledes i dag end tidligere.

Personlig autoritet

Forældre skal være væggen børnene som vedben kravler op ad. Forældre skal sætte rammer med respekt for barnet og sammen med børnene efter udviklingstrin/alderstrin.

Der vil altid være en asymetri i relationen.  De voksne har erfaring og viden som det lille barn ikke har, og  det er vores opgave at guide ud fra de værdier, vi synes er vigtige i vores familie.

Kort sagt handler det om respekt for barnet ved at vise det hvordan det er vedholdende, at det kræver en indsats at lykkes og at udfordre barnet lige til grænsen…. ikke over ….

Personlig autoritet  handler meget om processen … den måde man gør og siger tingende på. Personlig autoritet  fordrer at man har selvindsigt, bruger dialog (alder/udviklingsbestemt) tager ansvar, er nærværende og bruger tid sammen for at det lykkes. At man lever sine værdier

Det lille barn skal ikke beslutte om h*n skal have handsker på i frostvejr. Her ved forældre hvad der er bedst og bestemmer. Forældre må være bevidst om hvilke værdier der er vigtige og hvorfor. Ikke blot overføre ubearbejdede normer og holdninger fra deres egne forældre.

Det går ned af bakke

Siden jeg blev født i 1950 har der været fremgang og udvikling i Danmark. Velfærden har blomstret.

Sådan bliver det ikke for næste generation. De kommer til at kæmpe med miljø og klimaforandringer, økonomiske uligheder af goderne i verden, krig, terror  og nye alvorlige sygdomme.

Det bliver op ad bakke for den næste generation og det er vores ansvar at gøre dem robuste til at klare det og ikke lukke øjnene.

Følg med på Mette Webers site for forældre  Talmedbørn.dk  hvor vi daglig opdatere stort og småt

Comments

comments

Powered by Facebook Comments