Hvad siger andre

Jeg lånte Når Penelope Rejser med af en veninde før jeg flyttede til USA og jeg ville bare lige sige – sikke en fantastisk bog. Den hjalp mig utrolig meget, da jeg efter at have boet her i tre måneder troede jeg aldrig nogle sinde ville komme igennem de næste tre år. Rikke, New Jersey

Jeg er lige hjemkommet efter at have tilbragt julen i Danmark Oplevelsen var desværre ikke kun positiv, men heldigvis fik jeg en længe ønsket bog i julegave, nemlig “Når Penelope rejser med” og den hjalp mig med at sætte det hele i perspektiv.

For mig er det klart den mest interessante bog jeg til dags dato har læst omkring det at være udstationeret, og det selvom jeg bor i en hel anden verdensdel end den hovedsagelig omtalte i bogen, og dermed heller ikke har helt de samme vilkår. Hvor kunne jeg dog genkende mange situationer i bogen! Pludselig kunne jeg se, at det altså ikke kun var noget der foregik inde i MIT hoved, men at der faktisk er ganske logiske forklaringer på de mange humørsvingninger og ændringer i opfattelsen af både ens nye land og ens hjemland.

Jeg ved ikke om folk regner med at vi lever en problemfrit, opvartet millionærtilværelse, når vi erude, men hvor har jeg dog hørt sætningen mange gange; jamen du/I har jo selv valgt det! Med det dertil hørende men dog ikke sagte; og så gider vi i øvrigt ikke høre mere om det!
Igennem bogen, fik jeg sat ord på netop de ting der frustrerede mig, men som jeg ikke lige umiddelbart forstod eller var i stand til at sætte ord på endnu! Jeg har fået øjnene åbnet en del og har erkendt at den dejlige ferie i Danmark, altså er hårdt arbejde med de samme “faser” som en udstationering eller anden udlandsophold, består af, og det selvom man som jeg kommer hjem i vante omgivelser med eget hjem og møbler. Det er ikke ferie, men et ophold der skal planlægges for at give tilfredsstillelse til alle parter.
Jeg vil anbefale alle at læse bogen, også selvom I ikke lige er udstationerede, men jeg syntes der er mange genkendelige situationer i bogen også rent psykologisk, som kan være til hjælp og gavn for alle der er bosat eller bosætter sig udenfor Danmarks grænser.I det mindste lån bogen på biblioteket næste gang i er hjemme i Danmark, så er der til en kande god te og en hyggestund i sofaen! Jeg troede faktisk før jeg læste bogen, at en del af mine problemer stammede fra min depression, men nu kan jeg jo så se at det kun var en meget lille del af billedet, at det faktisk er meget naturligt at gennemgå forskellige faser i ens oplevelse og indlevelse i et udenlandsophold. Ingen der er så glad for endelig at have læst den bog som jeg!
I min mening er bogen en lille guldgrube som Mette Weber kan være utrolig stolt af!
Jeg overvejer jeg faktisk at bestille en ekstra kopi eller to til at låne/forære til familien derhjemme, som jeg er sikker på også ville have glæde af at læse lidt om hvordan det føles og opleves at være på denne side af hegnet.

Inge Newfoundland, Canada

Flere kommentarer eller beslut dig for at købe bogen