2013 står for døren – et nyt år, hvor alt kan ske.Nytår

Jeg elsker tidspunktet, hvor jeg lukker et år, og åbner et nyt.
Det er mulighedernes, drømmenes og alvorens tid.

Jeg kan lide at stoppe op, afslutte og begynde. I de perioder mærker jeg mig selv intenst. Jeg bliver rørt og berørt, føler mig lidt sårbar, rystet lidt ud af  dagligdagen og essentielle tanker dukker op, når jeg tænker på det uforudsigelige, der må komme.

Samtidig tager jeg også det nye år på mig. Jeg reflekterer over hvad jeg vil gøre anderledes. Jeg planlægger hvad der skal ske i det kommende år, så jeg ikke kører gennem året som blind passager.

Min nytårsstatus 2012/2013

Det er 19. gang, jeg skriver nytårsstatus. 2013, mit femte år som virksomhedsejer bliver primært et skrive og coaching år. Det bliver man ikke rig af, men det er min passion, giver mening og skaber stor glæde.

Jeg har tre bogprojekter i gang, hvoraf det ene er  Skab det liv du ønsker – uanset om du bor i Karup, Kina eller Kenya
Jeg vil skrive mindst fem e-hæfter mere – skrev tre  i 2012  du kan læse hvilke her

Udadrettet vil jeg sætte fokus på mit frivillige arbejde i Global Dignity og den frivillige konflikt rådgivning. Jeg har taget orlov fra Kvinfo’s Mentor ordning hvor jeg har været mentor gennem 10 år for 6 forskellige kvinder

 

Hvor befinder jeg mig geografisk

Planen for hvor jeg opholder mig gennem 2013 som pendler er på plads.

  • Tre  gange skrive ferie i Asien –  i Bali villaen som vi har til 1 september 2013
  • To workshops – en i Kuala Lumpur en i Singapore i februar/marts
  • Resten af tiden i Danmark og UK
  • Ferie i Sydafrika, Irland og muligvis en uge i Grækkenland

Det jeg ikke har kontrol over, forsøger jeg at influere på, resten lader jeg komme, når det kommer, og håndterer det efter bedste evne.
Jeg bruger mantraet:

Cross the bridge, when you get there

og det plejer at gå meget godt og når det ikke gør beder jeg om hjælp.

Hvordan skal dit år se ud

Hvordan skal dit 2013 se ud – hvis du selv kan bestemme, hvilket du jo kan i relation til det du selv har kontrol over og det er ganske meget mere end du måske tror.

Inspirations områder i min nytårsstatus

  • Hvad bragte året af godt og svært
  • Hvad har jeg været mest optaget af
  • Mit sociale liv – familie, venner og netværk
  • Mit personlige velbefindende og udvikling
  • Hvad vil jeg gøre anderledes i det kommende år
  • Rejseaktivitet i året der gik og kommer
  • Hvilke ønsker har jeg for det kommende år
  • Hvad skal der ske af ændringer, nytænkning og handlinger i det kommende år

Jeg vil  ønsker dig et godt og sjovt 2013.
Lad lysten drive værket,  så går det ikke hel galt 😉

Ta´et godt nyt år med hjerte, hjerne og hånd