Er du interkulturel intelligent ?

Bliv verdenskendt – køb en globus
skrev en af mine dejlige kollegaer Elisabeth Kolerus Vind journalist og videoproducer fra La Oficina på facebook.

On top of the world
On top of the world

Jeg lo og tænkte, ja VAR det bare så nemt. 

Så tænkte  jeg videre –
verdenskendt..  verdensdansker, verdensberømt.. verdensborger – tænkte på hvordan man kunne skabe flere verdensborgere for det synes jeg vi har brug for. 

Flere danske borgere med globalt udsyn.

Men her er ingen nemme veje.
Eller er der?

Hvis der er, så fortæl mig dem lige 😉

For at blive verdensborger må du udforske verden i og omkring dig  – rejse ind i dig selv og rejse ud i verden.
For at få udsigt, må du have indsigt.

I børnehaven, skolen, i sundhedsvæsnet og på andre arbejdspladser, skal du i dag kunne samarbejde med mennesker med anden kulturel baggrund end dansk. 

Det kræver globalt udsyn og interkulturel intelligens.

Er du verdensborger ?

Er du interkulturel intelligent?

Det vover jeg at påstå at jeg er.

Hvordan ved du egentlig om du er interkulturel intelligent?
Det ved du, når du ser på resultatet af de “kulturelle møder” du har.

Hvad blev f.eks resultatet af samtalen med din finske nabo, med patienten fra Irak eller af samarbejdet med din kollega fra Indien eller Kina. Hvad kom der ud af projektet med jeres samarbejdspartnere i Malysia og ikke mindst, hvad kom der ud af samtalen, du havde i børnehaven eller på skolen, med børnene og forældre med flerkulturel baggrund?

Du kan have nok så gode intensioner og tanker, tro at du er god til at sætte dig i “de andres sted”, forstå “de andre”, men det er resultatet af “mødet”, der viser om du er interkulturel intelligent.

  • fik du skabt god kontakt og tillid ?
  • turde deltagerne sige hvad de mener ?
  • stillede du spørgsmål og lyttede du til den andens synspunkter ?
  • fandt I frem til gode løsninger for alle parter?
  • gik alle tilfredse og glade fra mødet ?
  • blev eventuelle konflikter håndteret konstruktivt ?
  • blev parternes værdier og kultur respekteret?
  • blev de aftalte opgaver udført ?
 

Der er noget at lære og gøre anderledes, hvis dine “møder” slutter med at du går fra dem med indre dialoger som:

 
  • de må da kunne forstå det, når de har boet her i Danmark så længe
  • de gider heller aldrig deltage i julefrokosten, så det deres egen skyld, at de ikke kender nogen
  • vi har jo sagt hvordan, vi synes det skal være, nu må “de” da snart lære det
  • jeg er træt af inderne aldrig holder deres deadlines?
  • hvorfor er kvaliteten af det “de” laver ikke i orden, vi har jo sagt, hvordan det skal være?
  • hvor svært kan de være at gøre det på den måde, vi har aftalt?
  • hun kigger ikke på mig, når jeg taler til hende, det er uforskammet
  • de må da vide at i Danmark melder afbud
  • de kommer aldrig til tiden, så jeg har opgivet det?
  • de må da vide, hvordan man opfører sig på en hospitals afdeling
 

Hvis I har brug for  at udvikle interkulturelle kompetencer på din arbejdsplads, så køb en GPS til en veludviklet interkulturel intelligens .
Find ud af hvad du kan gøre anderledes, så “mødet” ikke udvikler sig til konflikt, kultursammenstød, kulturbarriere og diskrimination.

Ta´ første skridt til at højne din interkulturelle intelligens nu.

Beskriv nogle af de problemer og udfordringer du står over for i mødet med mennesker, der har en anden kulturel baggrund end dig, og fortæl hvad det svære er for dig.

Sæt gang i dialogen og lad os sammen blive klogere på vores interkulturelle intelligens