“Nu må det da snart holde op med at sne,”
“Jeg orker ikke mere sne!”
“Jeg kan snart ikke tage mere vinter og sne”
“Jeg vil ha´ forår”
Det er den slags udtalelser, jeg hører når snevejret er over os i længere tid.
Jeg tænker på hvad, dem der siger det, mon får ud af at sige det?
Hvad mon de får ud af, at forholde sig til vejret på den måde, vejret som vi jo alligevel ikke kan ændre på.
Jo da – foråret ER dejligt, og når foråret kommer, nyder jeg det, mens andre begynder at længes efter sommer 😉
Lige nu nyder jeg vinteren, nyder når den smukke sne daler ned og jeg mærker vinden bide i mine kinder.Jeg mærker jeg lever. Er i nuet. Måske er det fordi jeg for det meste hører til de proaktive ?
De Proaktive
De proaktive lader ikke vejret påvirke deres humør, de tager vejret med sig, lever med det vejr der er, rejser på charterrejse for at få sol eller flytter til Californien, hvis de ikke KAN og vil leve med vinter. De gør noget aktivt, for at ændre på hvordan de håndterer vejret.
Jeg tror vi er født proaktive, men i vores opvækst, præges vi og der er desværre en risiko for at vi bliver reaktive 😉
At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og tage initiativ. Det betyder at vi som mennesker er bevidste om, at vi er ansvarlige for vores liv og for vores handlinger. Vores optræden er proaktiv, når vores adfærd, det vi gør og siger, bliver truffet bevidst, ikke blot som en reaktion, en betinget refleks på indlærte mønstre og vaner.
Er det blevet en vane, et mønster at stikke benene mellem halen og løbe fra vores ansvar, når noget bliver svært eller går os imod, så gør vi det, når noget går os i mod, indtil vi bliver bevidste om at der findes andre valg og handlinger.
Mennesker der reagerer reaktivt, det modsatte af proaktiv, bliver ofte hurtigt påvirket af deres fysiske omgivelser.
- Hvis vejret er “godt” – har de det godt
- Hvis vejret er “dårligt” – påvirker det både deres indstilling, humør, tilstand og indsats.
Når vi reagerer med betinget refleks på baggrund af de prægninger vi har været udsat for, lader vi omstændighederne bestemme over vores følelser og vores reaktioner. I stedet for at erkende at vi har indflydelse. Vi reagerer med automat piloten, ubevidst og med følelserne, irritation, vrede, surhed. Vi bliver gnavne og lettere utilfredse.
Reagerer du proaktivt eller reaktivt?
Mennesker der reagerer reaktivt, lader sig påvirke meget af omgivelserne. Når andre mennesker behandler dem godt, har de det godt. Når de oplever ikke at blive behandlet godt, bliver de indesluttet og defensive. De baserer deres følelsesliv på andre menneskers optræden og de tillader andres svagheder at kontrollerer dem.
Mennesker der reagerer proaktivt, bringer om man så må sige, deres vejr med sig. For dem betyder det intet om det regner eller om solen skinner. De drives af værdier, kender deres ståsted, og de lader sig ikke påvirke negativt af vejret.
Når vi er proaktive kan vi underordnet vores følelser og lade værdierne og vores hjerne bestemme. Vi ved vi har initiativ og ansvar for at få tingene til at ske. Vores reaktioner er bevidste og tænkt igennem før vi handler. Mennesker der reagerer proaktivt, udsættes på samme som dem der reagerer reaktivt, på omgivelsernes påvirkninger. Men de reagerer ikke på omgivelserne eller på andre mennesker med betinget refleks eller i følelsernes vold, de overvejer inden de reagerer, inden de handler, overvejer konsekvenser, før de foretager sig noget.
Mennesker der bruger et proaktivt sprog, ved at de har en frihed til at vælge. De har selvbevidsthed, forestillingsevne, empati, socialbevidsthed, samvittighed og en uafhængig vilje. De inddrager alle disse kompetencerne i beslutningsprocesserne, før de reagere. Måske ikke hver gang- men for det meste 😉
Vil du vide mere
Abonner på mine blogindlæg på e-mail – nederst efter dette blogindlæg
Få ideer og gratis råd til hvordan du træner dig til dine ønsker og mål
Modtag Mette Webers nyhedsmail ” Det gode familie- og arbejdsliv” – overraskelser fra hjerne og hånd til personlig udvikling – når hun har noget på hjertet
<3 – Elsker mit vejr – Her i Nordjylland er vi næsten sneet inde i fygesne. Alligevel trodsede alle venner fra Nyborg, KBH, Fyn og Sydjylland vejret – og fra hele landetkom de fredag til min bogreception. Og jeg var ikke det mindste bekymret. Jeg kan IKKE HOLDE UD, når folk siger, at vejret er forfærdeligtl uudholdeligt, kold, dårligt – så er der dit og dat i vejen. Så jeg elsker mit vejr – og elsker vejrets skiften – har boet så sydligt i USA at det var sol, sol, ol og 28 grafder hver dag- DET er ikke lige mig. Årets vidunderlige skiften passer også til mine sindsstemninger – der heldigvis kommer inde fra. Efteråret er til til eftertænksomhed, lange gode gåture, hvor vi kan se landet begynde at pakke samme, tabe blade, fåtørre grene, berede sig forentningsfuldt på en ny fødsel. Men stadig skal vi være i deet – som i vejret. Og så tager jeg dsa bare den gamle, australske ridefrakke af oilskin fra og de lange gummistøvler med rågumme, så jeg kan holde balancen, men mormors store uldne sjal og min hjemmestrikkede Aran-sweater – lange leggings under bukserne – og så af sted til skovs og frisk luft i håret! Om vinteren er det tykke trøjer, bjergstøvler, ragsokker og parkacoat. Lige nu er der dømt masser af Windsor-lys og små hyggelamper i hjørnerne indenfor i biblioteket – i det hele taget elsker jeg at sætte lyd op over alt – også i gangen – hvor store lyst med spejle byder gæsterne velkommen. Nu er vejret perfekt til en god bog, en gl. øreklapstor og en dejlig bog – og et godt glas portvej! Til sommer er det let. hviodt hør, min elskede danske håndklavede Panamahat med silkebånd og bare fødder eller flade sandaler. Jeg elsker at vejret skifter – og jeg tror at vejret også elsker at skifte – og fuglene – det er jo en lang kærlighedshistorie for sig – fra deres redesang – til deres sønderjyske sort sol, som er hele min barndomserindring i én oplevelse ♥ M
Tak for det vidunderlige inspirerende indlæg. Skønt med så positivt et livssyn. DU hører til de super proaktive Tak fordi du er i mit liv … det smitter
Må ærlig indrømme at jeg er en del reaktiv. Men efter at fået barn er jeg blevet meget mere proaktiv, på den måde som du beskriver det, jeg er begyndt at elske sneen fordi min datter gør det.
Især når vi hopper i vandpytter eller leger i sneen.
Tusind tak for denne. Du har lige sparet mig tid. Jeg var igang med et lignende indlæg, da jeg efterhånden synes det er ved at være synd for alle de mennesker, der allerede er trætte af vinteren.
Man kan lade vejret styre, eller vælge selv at sætte sig i føresædet og se det smukke i bl.a. vejret, som vi jo alligevel ikke kan kontrollere. Som jeg også har skrevet på min væg på FB, så handler det jo om at forholde sig til og handle på forandringen bl.a. ved at bryde de vanemønstre vores hverdag er så fyldt med.
Rigtig god vinter, hvad så vejret byder på!
Tak Thomas – håber du vil anbefale mit blogindlæg på din FB side til alle dem der har brug for at blive proaktive
Yay! Endelig en der har det som mig og er træt af at høre på brok alle vegne 🙂 Thumbs up!
Tak Irene – jeg har ikke forstået hvad de mange jeg hører tale om det forfærdelige vejr får ud af det. Jeg synes det er smukt og elsker når vi bliver rystet lidt og ikke kan styre det hele
Jeg er helt enig i hvad du skriver om at være proaktiv og reaktiv, men jeg må også sige at der er folk der “med rette” kan brokke sig over snevejret. Måske ikke os der er priviligerede på mange måder at kunne vælge (og nu ved jeg godt at det kan alle, men ikke alle er klar over det, og for nogle kræver det mere end for andre). Jeg er f.eks. utrolig glad for at jeg ikke er enlig mor med langt til institution/job/supermarked og kun en cykel at transportere mig selv/børn/varer på. Eller en ældre dame der mange dage slet ikke kan komme ud at købe ind fordi der ikke er ryddet sne og rollatoren sidder fast eller det er glat som bare pokker. Selvfølgelig er det nok ikke lige dem du hentyder til, men os andre almindelige brokkerøve – men alligevel 😉
Min egen opfattelse af vinter og sne ændrede sig i øvrigt drastisk da jeg for mange år siden flyttede på landet. Pludselig havde den en helt anden skønhed som jeg kunne nyde. I dag bor jeg i København og synes det dejlige ved sneen er at den lyser op – og i øvrigt gør at man kan kende forskel på årstiderne. Det kan ellers være svært herinde. Men hvor proaktiv jeg end ellers er, så kan jeg nu altså også godt finde på at sige at jeg synes sneen skulle fise af nu, for jeg synes ærlig talt det er federe når den ikke er der. Det betyder ikke at jeg bruger energi på at ærgre mig over den – jeg foretrækker bare noget andet.
Kære Anja
Tak for at du tog dig tid til at kommenterer mit indlæg.
Jeg er til dels enig i det du skriver.
Det kan være meget besværligt for nogen , mere for nogen end for andre med al den sne.
Det er jeg opmærksom på.
Min dejlige gamle far på snart 87 bliver meget påvirket og drillet af al den sne og is. Jeg lyttede til ham, da han synes det var svært at se den lange vinter foran sig da den første sne kom allerede i begyndelsen af november og man skal rydde sne.
Min erfaring er at at mange ikke udtaler sig om vejret af den grund.
Dem jeg henvender mig til er de mange hvor det er blevet en dårlig vane at brokke sig.
De tænker slet ikke over det. Dem der brokker sig også når det er varmt eller hvis solen skinner siger “men det bliver nok snart regn igen”.
Det er som jeg tror du også ved, ikke det der sker i vores liv, men måden vi håndterer det der sker der er interessant – og vi kan blive mere og bevidste om hvad vi siger og gør og det påvirker vores humør/tilstand
Hvis du bliver gladere af at sige sneen skal fise af eller at du er træt af den, så er det jo bare fint. Gør du det?