Tar´ du vejret med dig ?

“Nu må det da snart holde op med at sne,”
“Jeg orker ikke mere sne!”
“Jeg kan snart ikke tage mere vinter og sne”
“Jeg vil ha´ forår”

Det er den slags udtalelser, jeg hører når snevejret er over os i længere tid.
Jeg tænker på hvad, dem der siger det, mon får ud af at sige det?
Hvad mon de får ud af, at forholde sig til vejret på den måde, vejret som vi jo alligevel ikke kan ændre på.

Kirsebærgrene på vej til at spinge ud 

Kirsebærgrene på vej til at springe ud

Jo da – foråret ER dejligt, og når foråret kommer, nyder jeg det, mens andre begynder at længes efter sommer 😉

Lige nu nyder jeg vinteren, nyder når den smukke sne daler ned og jeg mærker vinden bide i mine kinder.Jeg mærker jeg lever. Er i nuet. 

Måske er det fordi jeg for det meste hører til de proaktive ?

Ja - det er ganske rigtig Søerne en smuk aften hvor jeg er på vej til sygebesøg hos en veninde
 

Ja – det er ganske rigtig 

Søerne en smuk aften, hvor jeg er på vej til sygebesøg hos en veninde

 

De Proaktive

 

De proaktive lader ikke vejret påvirke deres humør, de tager vejret med sig, lever med det vejr der er, rejser på charterrejse for at få sol eller flytter til Californien, hvis de ikke KAN og vil  leve med vinter. 

De gør noget aktivt, for at ændre på hvordan de håndterer vejret.

Jeg tror vi er født proaktive, men i vores opvækst, præges vi og der er desværre en risiko for at vi bliver reaktive 😉

At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og tage initiativ. 

Det betyder at vi som mennesker er bevidste om, at vi er ansvarlige for vores  liv og for vores handlinger. Vores optræden er proaktiv, når vores adfærd, det vi gør og siger, bliver truffet bevidst, ikke blot som en reaktion, en betinget refleks på indlærte mønstre og vaner.

Er det blevet en vane, et mønster at stikke benene mellem halen og løbe fra vores ansvar, når noget bliver svært eller går os imod, så gør vi det, når noget går os i mod, indtil vi bliver bevidste om at der findes andre valg og handlinger.

Mennesker der reagerer reaktivt, det modsatte af proaktiv, bliver ofte hurtigt påvirket af deres fysiske omgivelser.

  • Hvis vejret er “godt” – har de det godt
 
  • Hvis vejret er “dårligt” – påvirker det både deres indstilling, humør, tilstand og indsats.
 

Når vi reagerer med betinget refleks på baggrund af de prægninger vi har været udsat for, lader vi omstændighederne bestemme over vores følelser og vores reaktioner. I stedet for at erkende at vi har indflydelse. 

Vi reagerer med automat piloten, ubevidst og med følelserne, irritation, vrede, surhed. Vi bliver gnavne og lettere utilfredse.

 

Reagerer du proaktivt eller reaktivt?

 

Mennesker der reagerer reaktivt, lader sig påvirke meget af omgivelserne.

Når andre mennesker behandler dem godt, har de det godt.

Når de oplever ikke at blive behandlet godt, bliver de indesluttet og defensive. De baserer deres følelsesliv på andre menneskers optræden og de tillader andres svagheder at kontrollerer dem.

Mennesker der reagerer proaktivt, bringer om man så må sige, deres vejr med sig.

For dem betyder det intet om det regner eller om solen skinner. De drives af værdier, kender deres ståsted, og de lader sig ikke påvirke negativt af vejret.

Når vi er proaktive kan vi underordnet vores følelser og lade værdierne og vores hjerne bestemme. Vi ved vi har initiativ og ansvar for at få tingene til at ske. Vores reaktioner er bevidste og tænkt igennem før vi handler. Mennesker der reagerer proaktivt, udsættes på samme som dem der reagerer reaktivt, på omgivelsernes påvirkninger. Men de reagerer ikke på omgivelserne eller på andre mennesker med betinget refleks eller i følelsernes vold, de overvejer inden de reagerer,  inden de handler, overvejer konsekvenser, før de foretager sig noget.

Mennesker der bruger et proaktivt sprog, ved at de har en frihed til at vælge. De har selvbevidsthed, forestillingsevne, empati, socialbevidsthed, samvittighed og en uafhængig vilje. De inddrager alle disse kompetencerne i beslutningsprocesserne, før de reagere. Måske ikke hver gang- men for det meste 😉

 

Du kan skrive dig proaktiv og klogere, det har jeg gjort 😉 

Abonner på Farverige Farmors klummer om livet og at skrive

Klik på Billedet