Tid-tempo,travlhed og tomhed

Har vi for travlt i Danmark? 

Er tempoet for højt ? 

Kunne vi lære af andre lande?

 

Jeg har holdt 16 dages ferie i Sydafrika og har fejret min 60 år fødselsdag, dernede sammen med min familie.
Det var en fantastisk tur.mettesydafrika

Tempoet i Sydafrika er anderledes end i Danmark, tiden stod næsten stille og naturligvis ikke, for det gør tiden jo ikke. Men sådan føles det , når man er  til stede i nuet – og det var jeg.

Nu er jeg hjemme igen og bruger tid på at mærke tomheden og tænke over hvad jeg skal bruge min kommende tid på.

Det må du have til gode til en anden gang, lige nu får du i stedet mit B7 på tidsbegrebet.

Da jeg flyttede til Borneo i 1991 var et af de spørgsmål jeg blev stillet mange gange, når jeg var hjemme på ferie i Danmark

Hvad får du egentlig tiden til at gå med, når du ikke arbejder mere.

‘Mennesker der ikke har travlt med et eller andet vigtigt arbejde, er marginale i forhold til hurtigheds samfundet og jeg følte mig dengang mindre værd, når jeg ikke havde travlt, og når jeg ikke havde et lønnet arbejde. 

Der var ikke status i at have tid, men i at sige jeg har SÅ travlt.

 

Er du god til at planlægge din tid ?

 

Og det blev egentlig ikke meget bedre i da, jeg er flyttede tilbage til Danmark og etablerede virksomhed som 60 årig .

Meget ofte hører jeg

Jeg er så stresset….

Og det kommer ud af munden, næsten som om det er blevet en dårlig vane at sige det, og den der siger det, hører det ikke selv, og værst af alt, kun få gør noget ved det.

Når jeg coacher og underviser, ser jeg mange, der har svært ved at planlægge, strukturere og prioriterer deres tid. De har brug for nye redskaber til at “styre kalenderen”, og finde ud af hvad de vil bruge den tid de har til.

 

Tiden er vores vigtigste ressource.

Før jeg rejste til Borneo, havde jeg ikke haft tid til at overveje, hvad tiden gik med i Danmark. Den gik bare. Jeg havde været glad for mit arbejde på sygeplejeskolen, hvor jeg i et team af sygeplejelærere, fik tilfredsstillet mit intellektuelle behov for modspil og medspil. Der var nok at lave, og det var samtidig interessant.

I de første år af vores udstationering, VAR det faktisk svært at få tiden til at gå. Men senere fandt jeg ud af, at livet ikke handler om at få tiden til at gå, men at bruge tiden bevidst, til det man har lyst til.Det kræver naturligvis, at man ved hvad man har lyst til, at man  er åben overfor nye interesser, er aktiv, samt at mulighederne for at opfylde nogle af sine behov er til stede, der hvor man nu befinder sig. Er de ikke det, må man overveje, om  man skal flytte sig.

 

Vælg med omhu og lev i nutiden

Hvis bare jeg havde mere tid, er der mange som siger.

Tiden er vores vigtigste ressource, tiden er på en måde livet og derfor skal den bruges med omtanke. De fleste er opmærksomme på, hvad tid det er, hvor meget tid der er gået, samt hvor meget tid der er tilbage, men er ikke opmærksomme på hvad tid er – og glemmer og at være til stede i nuet-at leve livet.

Peter Johannes Schjødt skriver i sin bog “Tiden, Tempoet og Tomheden”

Der er ikke noget bedre end travlhed, hvis det er det rigtige, man har travlt med. Problemet opstår, hvis man ikke har tænkt over, om det nu også ER det rigtige man har travlt med, eller om travlheden, underholdningen eller arbejdet har erstattet dette spørgsmål. Så vil vi blot hele tiden skulle finde på ny underholdning, mere at arbejde med eller simpelthen øge tempoet i det hele, for at nå mere, da den første ration jo tilsyneladende ikke gav den mening vi søgte. Konsekvenserne er at vi bliver oplevelsesjunkier eller arbejdsnarkomaner i vores sanseløse jagt på at træde op mod tiden.

Enhver må skabe sin egen mening. Det er vor tids byrde, men også vores mulighed. Derfor skal vi vælge, hvad vi har lyst til at bruge tiden på. Samt hvad vi gerne vil have travlt med, samt hvornår og hvor længe.

Jeg synes det jeg gør skal være sjovt og lystbetonet. Jeg arbejder efter bedste evne på at leve op til mit eget mantra:

Lær af fortiden, mærk og lev i nutiden og sidst men ikke mindst, planlæg noget af det der SKAL ske i fremtiden.

Har du det liv du ønsker?

Bruger DU din tid rigtigt?

 

Synes du om dette blogindlæg så synes du måske også om

Lean – redskabet der giver alle mere tid

Hvordan får jeg mere tid?

Hvordan ser din kalender ud 

Vis sjælen langsomhed 

Kvalitets tid – har du brugt din kvote? 

 

Tilmeld Mette Webers Mailliste

Få inspiration til at bruge din tid godt og skabe det liv du ønsker uanset om du bor i Karup, Kina eller Kenya