Hvem er de heldige ?

Hvorfor er nogen heldige? 

Det er altid de samme, der får de gode job og du er bare altid så uheldig

Inspireret af Martin Thorborgs Talkshow  og hans Rettidig omhu fandt jeg et blogindlæg om held jeg skrev i 2005.

Vildt det er 19 år siden !

Tak for at minde mig om det med held.

Så dette blogindlæg skrevet i 2010 er genbrug 😉

Kun er call to action kapperne nye fra 2023 

 

 

Heldig på benzintanken

For en del år siden, var jeg en morgen uforudsigeligt så heldig, at vinde en guld vask til min bil, på det skrabelod jeg fik, da jeg betalte for benzin. Et tilfældigt held, som jeg ingen indflydelse havde haft på, udover at betale for min benzin, og skrabe lidt med en mønt på loddet.

Et stort held er, at jeg er født på den rette del af jordkloden, på den rette tid.

Jeg har haft mulighed for at tage en god uddannelse og fået mad nok. Jeg kan sige min mening højt, uden at blive arresteret og kan blive behandlet, hvis jeg bliver syg.

Mine børn er blevet tilbudt gratis skolegang, har kunnet få den sunde mad og de vaccinationer samt rent drikke vand, som enhver mor ønsker for sine børn. Alt sammen noget jeg ikke selv har haft den store indflydelse på, men som er meget heldigt og et fælles fundament vi fra mange vestlige lande, har fået foræret til at bygge videre på.

Og det ER meget heldigt og yderst priviligeret. Når det er sagt hører mit tilfældige held op. Jeg hører nemlig ikke til dem der spiller jævnligt, så derfor vinder jeg naturligvis sjældent en gevinst.

 

Det forudsigelige held

Og så til det jeg nogen gange hører andre sige, når de kigger på mit liv og de succesoplevelser de synes jeg har. Det jeg vil kalde mit forudsigelige held. Mit forudsigelige  held er ikke kommet af sig selv, det har krævet nysgerrighed, hårdt arbejde, træning, vilje, lyst og mod. Jeg har måtte knokle for at nå dertil hvor jeg er. Det har kostet blod sved og tårer  og det har været det hele værd. Jeg har ikke været sofaeventyrer ,men fuldtidseventyrer og har oplevet verden . Jeg har været aktiv chauffør i stedet for blind passager. Det har givet mig livskraft og evne til at navigere med stor glæde og tilfredshed der hvor jeg er og kraft til at flytte mig, når jeg skal det.

 

De “heldige” er

De heldige er proaktive.

De har vilje og tør tage en beslutning og stå ved den.

De træffer aktive valg på baggrund af selvbevidsthed, forestillingsevne, samvittighed og uafhængig vilje og står ved dem.

De skyder ikke skylden for deres reaktioner og adfærd på deres opvækst, deres chef, manden regeringen, økonomien, vejret og manglende tid.

De heldige udlever deres drømme.

Hvis du ønsker mere ”held”, så tag flere chancer, vær modig, vær aktiv, vis dig mere på banen, så bliver du “heldig”

Jeg har  skrevet stort set hele mig liv. Har skrevet mig klogere på mig selv og på hvem jeg er, hvad jeg kan og gør. 

Overordnet handler det om at vælge, ville, gøre, og turde.

Og det ER handling der skaber forvandling. 

Tænk på det lille sætning  “HVEM er de heldige” næste gang du siger nogen er heldig og det handler om det forudsigelige held.

 

HVEM

H for handling
V
for Vilje, Viden og Valg
E
for Evner
M
for Mod

 

Valget og ”heldet” er dit