Fornyelig var jeg på en “SoSo skole” og holde workshop i kollegial supervision, i relation til omsorg for den alvorlig syge og dødende.
Det viste sig, at stort set alle der deltog, ikke brugte kollegial supervision, men godt kunne se at det ville være en god ide. For hvordan er det lige man får bearbejdet de svære følelsesmæssige oplevelser, der opstår når man arbejder med mennesker. Og hvordan er det, man får transformeret dem til kompetencer, til gavn for de alvorlig syge og dødende man plejer.
Kursisterne kunne se, at for at supervisionen, skulle blive en succes, krævede stor tillid, tryghed i gruppen, mod og åbenhed hos den enkelte, og at man skabte det rigtig forum og rammer.
Hvad er kollegial supervision
?
Kollegial supervision er en pædagogisk metode, hvor ligestillede kollegaer gensidigt observerer og taler sammen om hinandens arbejde på en systematisk og aftalebestemt måde.
Kollegial supervision er derfor ikke en snak over kopimaskinen, om hvad man skulle have gjort anderledes i en situation, og det er ikke et godt råd i skyllerummet. Nej- kollegial supervision har en bestemt ramme og formål.
Supervision som succeshistorie
Kollegial supervision bliver en succes, når deltagerne er nærværende, tilstede i nuet, undre sig, er nysgerrige og tør åbne sig. Det kræver at man lytter aktivt, for ellers er man ikke i stand til at stille de spørgsmål, der vil transformere ny erkendelse hos den der bliver superviseret.
I forbindelse med kollegial supervision i relation til den alvorlig syge og dødende og supervision i sundhedsvæsenet, kan jeg anbefale følgende bøger
Har I brug for kollegial supervision på din arbejdsplads ?
Har du lyst til at I skal bruge kollegial supervision på jeres arbejdsplads? Jeg hjælper jer i gang med det.
Kontakt mig og vi finder en ramme og pris der matcher jeres ønske.
Har du erfaringer med kollegial supervision så del dem med andre her?
