I denne weekend har jeg været til WordCamp 
Lørdag hørte jeg Julia Lahme fortælle om hvorfor private og selvstændige har brug for en blog, om glæden ved at blogge og om alle de hemmelige genveje en ny blogger bør kende til at få succes i cyberspace. Julia er branding ekspert, foredragsholder, forfatter og passioneret blogger.
Julia forærede mig en udfordring. Min udfordring består i at gøre mine blogindlæg kortere. Julie påstår at et blogindlæg maksimalt må være på 100- 200 ord.
Pu ha – det bliver ikke nemt,
men nu skal man jo ikke tro på alt hvad man hører 😉
Heldigvis sagde hun også at man for at brænde igennem på sin blog skal vise:
1.sin personlighed, sine personlige kvaliteter
2.sin ekspertise, hvad man ved, kan og gør
3.den værdi man tilfører andre
Jeg spiller på flere tangenter, spiller godt sammen med andre og ikke falsk, årene har lært mig at ingen bryder
Så mon ikke jeg tænder små bål hist og pist, trods længden på mine blogindlæg?
Ps.bemærkede du længden på dette indlæg ?
Kort, informativt, fyndigt og indholdsrigt – som svaret <3
Du er bare en trofast læser korte eller lange indlæg, tak for din support
Det var et supergodt oplæg Julia holdt. Jeg ved dog ikke helt om hun har ret i det med længden. Selv er jeg fløjtende ligeglad hvor lange blogindlæg er, så længe jeg føler mig underholdt eller informeret hele vejen igennem. Dog må jeg sige at der er en enkelt blog jeg følger med i, hvor indlæggene faktisk ikke siger mig ret meget, men de er tilpas korte til at jeg gider læse med alligevel, og det interesserer mig at følge med i hvad bloggeren laver. Havde indlæggene der nu været lange, så havde jeg sikkert ikke læst med. Men jeg vil da ærlig talt hellere have lange indlæg der siger mig noget, end korte der ikke er så interessante, og sådan håber jeg også mine egne læsere har det.
Som du kan læse er jeg heller ikke helt overbevidst 😉
Jeg tror at størrelsen på indlægget afhænger af indholdet, måden man skriver på og hvem målgruppen er. Men jeg har nu tænkt mig at arbejder på at gøre mine indlæg lidt kortere end de hidtil har været, for nogle af hendes point tager jeg til mig.
Der er nu heller ingen fare for at de bliver på 100 eller 200 😉 Jeg vil tro at jeg arbejder på 200 – 400 som udgangspunkt. Det vil være god træning at komme hurtig til the point.
Kære venner på denne dejlige blog. Må det være en gammel skriver, der har været i gang med skriveriet i 30 år tilladt at spørge: hvordan tæller i point. Er det ud fra et system, I lærte på WordCamp – spørger bare nysgerrigt? Ellers vil jeg sige, at det er nærmest umuligt at generalisere om længden af et indlæg. Skriver man godt, spændende og medrivende, ophører tiden. Gør mand et modsatte ophører tiden også – blot på den måde at man holder op med at læse <3
Ja og nej Marianne. Mediet man bruger skal vel hænge sammen med formen. Jeg vil bruge et Peter Lang “mantra” om at man altid i baghovedet skal tænke
Time – Space og Relationsship
Det prøver jeg at leve efter, så derfor lytter jeg både til dig og Julia og så gør jeg derfra hvad jeg har lyst til. Det føles godt.
Jeg er enig i, at det er et tveægget sværd. For man skal i et eller andet omfang også tilpasse sin længde og sin “stil” til læseren – mavefornemmelsen, den er også altid en meget vigtig markør – også for mig. Men jeg har så også den regel, at når jeg selv begynder at kunne “høre” mig selv for meget, så er det tid til at korte ned. Time-space-relationsship vil jeg lige undersøge – den kender jeg slet ikke.
Mon ikke der er læsere til både korte og lange indlæg, det handler vel om temperament og ikke mindst om indholdet.
Ultra korte indlæg kan på mig også virke som om afsenderen har villet skrive noget, uanset at der ikke rigtigt var noget at skrive.
Alt med måde og vigtigst af alt må det være, at gøre det på en måde, som man har det godt med.