Er man dansk nok, når man vinker med dannebro og har skrevet skilt på dansk til ungerne, der vender hjem fra koloni ?
Er denne afrikanske mand dansk nok ?
Hvornår er man dansk nok ?
Drop integrationspolitikken, hvis den handler om at dele borgere i Danmark op i “dem”og “os”
Tænk medborgerskabspolitik som Næstved kommune har planer om eksempelvis i skolerne. Det bliver interessant at følge .
Tænk hvis vi i stedet for integration brugte interaction.
Hvad tænker du om interaction i stedet for integration?
Så godt set! Og SÅ rigtigt! KH
Jeg er helt enig! Hvorfor ikke se det som en lejlighed til at udveksle viden og horisonter? Hvad er det nogen “rigtige” danskere frygter?
Drop fordømmelsen og luk berigelsen ind – så vinder vi alle :o)
https://metteweber.dk/2010/06/03/dansk-nok-fru-kj%C3%A6rsgaard/
JAMEN VI ER JO IKKE FORSKELLIGE – VI ER ALLE MENNESKER
Vi er alle – danskere som alle andre nationaliteter, hudfarver og pasomslag – én stor vidunderlig cocktail. Og det er en fantastisk rigdom – dét er diversitet (forskellighed) i det hele taget. Og nu starter jeg bare ved min egen banale historie.
Selv er jeg nemlig meget udansk. Jeg er en forfriskende cocktail af ¼ australsk (farmor) ¼ fransk blåblodet Huguenot (min vilde provencalske farfar og min ditto far) og ½ ægte, dansk landrace (min dejlige, smukke, kloge mor). Alt sammen mikset i kærlige favntag – og dem har der garanteret været mange af. Og det er så kun de 16 adelsgenerationer, jeg kender til. Men lur mig, om ikke alle mine forfædre- og mødre har været forelskede i deres skønne tjenestepiger og gartnere. Så jeg har bestemt familie i alle farver over hele verden.
ALTSÅ: jeg er ikke mere dansk end en marokkansk Couscous med lam, abrikos og mandler eller en pakistansk Chapati!
Da den såkaldte danskhedsprøve, den jeg kalder ”udlændinge-skrub-hjem” prøven, kom frem, tog jeg testen for sjov. Og hold da op, hvor jeg dumpede med et brag. Det behøver man ikke at være udlænding for at have svært ved at bestå! Og jeg var stolt af at dumpe, for hvad i alverden betyder resultatet en prøve, som alligevel ikke beviser en snus om danskhed?
Jeg har tit været rigtig, rigtig flov over at være dansker – fordi vi behandler folk – bl.a. med anden hudpigmentering – så usselt. Jeg har stået i fremmede lande, hvor de ikke kunne tale et kuk engelsk, tysk eller fransk – og jeg og de fremmede har forstået hinanden instinktivt og med hjertet – fordi viljen var til stede. Jeg har til gengæld også stået over for en masse danskere, der talte flydende dansk, hvor vi overhovedet ikke forstod hinanden. Jeg ved, at DF med deres frygt-, had- og intoleranceretorik, er én af de menneskegrupper, jeg ikke forstår på noget sprog – end ikke Esperanto – hvis de altså taler det.
Kærsgaard og Co. vil ALDRIG finde noget, der er dansk nok til deres synspunkter – NETOP FORDI de har de fremmedfjendske synspunkter, de har. For ingen af os skal eller vil kunne bevise, at ”vi” og ”de” er danske ”nok”. Der skal slet ikke findes noget der hedder ”os” og ”dem. Det er ikke en kamp, det er en samhørig – for vi er alle sammen ét. Nemlig MENNESKER.
Det er en illusion, at det er dansk patent, at vi har ret til ytringsfrihed, udviser respekt for andre, er ansvarlige og solidariske og har en kort vej til magten. Det er ganske vist demokratiske værdier, men de er ikke eksklusivt danske – de er menneskeligt universelle.
Det er dér vi skal sætte ind – vi skal DELE og FAVNE – ikke LEDE MED LYS OG LYGTE EFTER FORSKELLIGHEDER. For hvad der end måtte være af forskelle, så er det ikke faktorer der skiller, vi skal gøre dem til faktorer der SAMLER!
Som Marianne saa smukt er inde paa, saa bliver man nok aldrig dansk *nok* til DF. Desvaerre ser det ud til at deres fremmedfjendske syn paa mennesker har smittet af paa andre, som burde kunne se sig omkring og vide bedre…
Som dansk indvandrer bosiddende i USA paa 25. aar goer det mig ondt for mit gamle land, at man behandler indvandrere i Danmark saa daarligt — mistaenkeliggoer dem, goer livet saa svaert som muligt for dem. Det danske frisind og respekt for andre mennesker — hvor er det henne i dag?
Verden er stor og den er slet ikke saa farlig — mennesker som flytter til Danmark er en berigelse for landet, som man burde vaerdsaette og byde velkommen.