Singapore lufthavn
Jeg sidder og halvblunder, mens jeg venter på flyet til København. Klokken nærmer sig 1.30 og flyet er en 1/2 time forsinket.
Så vågner jeg med ET op ! To meget asiatiske udseende børnefamilier bevæger sig mod check in. Det der får mig til at vågne op, er at den ene kvinde med en baby på armen på flydende dansk skøn jysk accent siger : “kom så, så går vi ” og begge familier trasker mod gaten.
Nysgerrigheden vækkes
Jeg som arbejder med integration og kulturmøder bliver naturligvis nysgerrig. Hvem er de? Hvor kommer de fra og hvad mon de laver i Danmark ? Men klokken er mange, og der er ikke mulighed for at stille nysgerrige spørgsmål nu. Vi er alle på vej ind i flyet, jeg er træt og klar til at sove.
Jeg indleder en samtale
Sjovt nok har jeg fået sæde i samme række som den ene af de asiatiske familier. Om morgen vågner jeg ved at den mindste af de to drenge, en gut på ca 6 år spørger sin mor på flydende dansk med skøn nordjysk accent: ” er vi der ikke snart … jeg keder mig” etc. og han bliver lettere ivrig, lidt højråbende og mor tysser. Jeg følger med i samtalen, som en anden voyeur. De skiftevis taler dansk og noget der lyder kinesisk. Jeg får en ide. Jeg vil høre om jeg må video dem til min blog. Et eksempel på en vel integreret flerkulturel familie.
Jeg falder i snak med den lille dreng og hans mor, og jeg taler om at jeg også er dansk og jeg spørger lidt ind til dem og fortæller lidt om hvem jeg er etc. Jeg spørger om jeg må video interviewe dem. Det må jeg meget gerne.
I love the international world in the air –
her får du en video optaget i luftrummet mellem Singapore og Danmark på min I-phone.
Jeg tænker en smilende og glad velintegreret dansk – vietnamesisk familie –
Hvad tænker du ?