Gensidig tillid, kort magtdistance, samtale og samarbejde er kerneværdier i den danske kultur. Til tider også kaldet den skandinaviske eller danske model Disse værdier er helt centrale som en del af den dynamik, der driver og udvikler en netværksverden. Og det er med dem som fundament, at Danmark i de kommende år definerer sin konkurrenceevne og finder sin plads i et globalt informationssamfund.
For et par dage siden udkom Socialsemantic.eu med en rapport om danske virksomheders brug af sociale medier.
Sammenlignet med resten af verden har Danmark et stærkt udgangspunkt for at drage nytte af disse nye værktøjer og muligheder. Vi ligger helt i top med udbredelse af bredbånd og IT-infrastruktur. Vi har en veluddannet befolkning, som har gode forudsætninger og ikke mindst lyst til at udnytte de muligheder, teknologien giver os. Og netop når vi ser på potentialet i de nye sociale teknologier, som eksempelvis Facebook, LinkedIn og Youtube, har Danmark måske et helt unikt fundament at bygge på.
I følge Børsen anvender to tredjedele af de danske virksomheder i dag sociale medier. Af dem der ikke gør, regner 7 ud af 10 med at gøre det indenfor de næste år!
Download SOCIAL MEDIA FACTBOOK EU-DK 2011 fra SocialSemantic.eu.