Det er som at være statist i en amerikansk film, når jeg I North Carolina kører forbi de typiske huse med den lille overdækkede veranda.
På de fleste huses veranda befinder sig en gyngestol og en ”swing ” Du kender den sikkert, hvis du har set amerikanske film?
Her kan man sidde i skyggen og reflekterer over livets genvordigheder – måske vi skulle indføre “swings” i Danmark?
Mens jeg står og fotograferer et af disse typiske huse for at bevare erindringen og genkalde mig følelsen igen, når jeg atter er tilbage i Danmark og ser billedet, dukker en midaldrende let buttet kvinde op og siger
Can I hep you?
Det viser sig at det er Danna, halvdelen af husets ejer, som formentlig undrer sig over hvorfor den fremmede kvinder står der og fotograferer hendes hus. Jeg fortæller om min interesse for hendes veranda og hendes “swing”.
Inden vi ser os om er vi på rundvisning i Johns og Danna ’s besiddelser.
Yes mam…
svarer Danna hver gang jeg stiller et af mine spørgsmål – og jeg stiller normalt mange, for det er på den måde jeg bliver klogere. Men med Danna er det ikke nødvendigt at stille så mange, hun deler gladelig ud, af familien historie, mandens jagt og fiskerioplevelser og viser os rundt på farmen, som hun omtaler som sit
little heaven on earth
og det lyser ud af hende at hun mener det og hun kigger forelsket på sin John i værkstedet.
Hun fortæller stolt om sit spisebord og “Lazy Sussi” som hendes mand har snekeret til hende, og om billederne af omegnens fyrtårn malet på den af naboen, som er kunstner.
Danna fører os gennem sine stuer, hendes liv og vi deler lidt af vores historie med hende i dette korte “møde”
Vi takker for rundvisningen og en oplevelse rigere, kører vi videre til Charleston i vores super lækre lejede Ford Mustang med automatgear.
Vil jeg nogensinde vende mig til min Fiat 500 og gear skift igen?
I will -men lige nu nyder jeg min Mustang og Amerika – I just love my life – do you?
Hej Mette
Ja, det var nærmest utænkeligt i Danmark. Og så alligevel: I de sidste dage har jeg oplevet, hvordan folk alligevel viser hinanden omsorg og hjælpsomhed, når det gælder. En lang og trist historie om min superskønne greyhound, Teddy, der løb væk og blev fundet, men desværre ikke i live. Hvis du vidste, hvor mange henvendelser jeg har fået fra vildt fremmede mennesker, der har villet hjælpe. Jeg er helt bevæget.
Så pointen er, at selvom vi i Danmark er berygtede for vores tilknappethed, så kan vi godt vise hinanden oprigtig opmærksomhed, når det gælder. Det, synes jeg dog, er glædeligt. Så kom du bare hjem til din Fiat 5oo og nyd det danske sommerhalvår.
Knus
Fif
Kære Fif
Hvor det gør mig ondt for dig – hvor er det trist med din hund. Samtidigt godt at høre at så mange ville hjælpe – det kan gøre smerten nemmere at bære.
Min erfaring er, at når der er dyr eller børn der er blevet væk eller kommet til skade/involveret, er det som om folks hjerter åbner sig. Det kan de fleste ikke bære.
Jeg har besluttet at jeg vil kontakte udlændinge endnu mere end jeg har gjort tidligere. Når jeg møder nogen i Danmark fremover, vil jeg spørge ind til deres oplevelser. Det er bare så dejligt at andre interesserer sig for ens færten, når man er på ferie i deres land. Her kan vi lære meget af amerikanerne. Jeg er ved at skrive et blogindlæg om dette.
Jeg synes jeg ser for mange mennesker der har for lidt tid til at sidde i en “swing” og filosoferer.
De har for travlt med fremtiden og er for for lidt i nuet.
Jeg er ret god til at være i nuet og tager mig tid til at filosoferer.
Måske det har noget med alderen at gøre og min glæde til livet?