I går skrev jeg blog indlægget “Når tavsheden taler.” I dag er det nødvendigt at jeg tager bladet fra munden.

Finansministeren afviser snak om grænsebomme, vejdirektoratet  er i fuld gang med at indkøbe rød-hvide bomme og stoptavler til grænsen og resten af verden kigger forundret på det lille, tidligere så vellidte åbne land, som nu lukker sig mere og mere om sig selv. Og hvad gør den helt almindelig dansker? Han fejrer pinse, tager en pils og hygger sig.

Udover at jeg naturligvis også fejre pinse, må jeg gøre noget. Jeg kan ikke sidde dette overhørigt. “Fremmedfjendske rød-hvide bomme ” er mit lille indslag til debatten og  på interkulturel vis griber jeg til denne video fra vores naboer, de driftige tyskere

 

 

Selvtilstrækkeligheden og lukketheden hersker. Tyskerne har da heldigvis valgt at se det fra den humoristiske side, selvom det naturligvis er grumme alvor. Tak kære naboer for at se det komiske. Hvornår går det mon op for vores danske politikere?

Åbenhed, innovation, mobilitet og det at være i stand til at kunne håndterer  forandringer er tidens trend. Generation D navigerer kan det.  Forandringsvindene blæser konstant. Hvis vi vil være med i det globale fællesskab og den globale konkurrence, må vi se at komme i gang med at bygge vindmøller fremfor læhegn. Vindmøllerne er vist forøvrigt også yt. Vi må tænke nyt og kreativt.

Hvad gør du ud over at fejre pinse, for at give din mening til kende – et skridt kunne være at kommenterer dette indlæg 😉