Spædbarnsterapi, hokus pokus eller hvad?

Når Gitte Holst Larsen fortæller, at hun tilbyder spædbarns-terapi, d.v.s.  arbejder terapeutisk med spædbørn, ser mange undrende på hende og siger:

Det må være noget hokus pokus?

Gitte fortæller i denne uge som gæsteblogger på det gode familieliv om hvorfor spædbørns terapi virker, og hvad hun gør når hun udfører spædbarns terapi med baggrund i Françoise Dolto’s  (1908–1988)  revolutionerede menneskesyn på spædbørn og spædbarns – terapi.

Tomme tavler eller unikke personligheder …..

Vi er blevet klogere

Vi har i århundrede levet med overbevisninger om, at spædbarnet blot er en form for tom tavle, som vi voksne skal udfylde.

Det er derfor ikke så underligt at mange forældre kan opleve spædbarns terapi som noget hokus pokus.

I dag ved vi at de små mennesker kommer til verden unikke og med deres helt egen personlighed og evne til at forstå, hvad der foregår omkring dem.

Og der er med denne nuancerede tilgang til spædbarnet åbnet mulighed for at vi kan hjælp og støtte spædbarnet, når det har været udsat for smerte, sorg og traumer i deres liv .

Hvad bringer forældrene til Gitte

Forældrene kommer til Gitte fordi deres spædbarn ikke trives. Det kan være følgende adfærd og symptomer hos spædbarnet:

  • Megen gråd generelt
  • Meget gråd før sengetid om aftenen
  • Problemer med at spise ved bryst eller spise generelt.
  • Problemer med fordøjelse – måske for meget opkast eller lignende.
  • Indadvendthed – mere end normalt. Ses  nogle gange ved f.eks. adoptioner, hvor barnet ofte oplever lange adskillelser fra voksne og ingen kontakt til primær omsorgspersoner. Det kan skabe utryghed og indadvendthed
  • Fysiske problemer som f.eks. lammelser, tics og kløende udslet.

Alt usagt binder energi – derfor må historierne fortælles

Spædbarns-terapi tager udgangspunkt i grundforudsætningen: ”Alt usagt binder energi”. Det usagte må således fortælles til barnet .

Det foregår således:

  1. Terapeut og forældre mødes første gang uden barnet, hvor forældrene fortæller barnets historie.
  2. Terapeuten udarbejder efterfølgende på baggrund af forældrenes, skriftligt barnets historie.
  3. Forældre og barn kommer til terapeuten fra mellem 3-10 gange – hver samtale varer ca. 10 minutter.
  4. Terapeuten fortæller barnet dets historie i små budskaber på en kærlig og medfølende måde. Disse budskaber hjælper barnet til at forstå dets livssituation, hvilket virker forløsende og skaber tryghed

Budskabet når barnet på denne måde

  1. Først skal barnet høre det konkret budskab Et konkret budskab kunne være:
    • Din mor og far er blevet skilt
    • Du er adopteret
    • Du har været opereret
    • Du er født for tidligt og ligget i kuvøse
  2. Herefter spejles barnet i sin oplevelse og følelser som f.eks.:
    • ”Jeg tænker, at du må have været meget bange og følt dig ensom”.
  3. Sidst gives håbet til barnet som f.eks.:
    • ”Du er stærk Simone, og du har klaret det.
    • Din mor og far elsker dig højt, og de ønsker at hjælpe dig, og at du skal have det godt”.


Gitte Holst Larsen

 

 

 

 

1581271t137Bog om Spædbarnsterapi 

Spædbarnsterapi er en behandlingsmetode rettet mon tidlige traumer. Når børn mellem 0-3 år oplever fysiske og psykiske belastninger, der overstiger, hvad det enkelte barn kan magte, kan belastningen sætte sig blivende spor i barnet, såfremt barnet ikke kommer i behandling.

Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, og hendes elev Caroline Eliacheff. Metoden, som den praktiseres i Danmark, er udviklet af bogens forfattere.

De væsentligste budskaber er: »Lad aldrig barnets smerte blive glemt«, og »Alt usagt binder energi«. Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten ord på det, der var svært. Barnet får fortalt sin historie. Ordene til barnet bringer orden i barnets kaos, og traumet bliver en identificeret del af dets liv.

 

Følg med på Facebooksiden

læs med