Det jul det cool….eller er det?
Ja da, vil nogen svare – men for mange andre er julen spækket med ambivalente følelser. Julen samler og skiller på engang. Der ikke noget så hyggeligt som en god jul, og der er ikke noget som julefrokoster og familiesammenkomster, som kan få gamle uløste konflikter til at eskalere. Julen er forbundet med dybe følelser.
Skilsmisser, sammenbragte børn, forskellige kulturer, ophold i udlandet og sygdom eller alderdom i familien komplicerer og forstyrrer vores perfekte billede af hvordan en rigtig dansk jul skal være.
En perfekt jul med en lykkelig kernefamilie samlet om det perfekt pyntede juletræ og med de gamle danske traditioner. Der er ikke overensstemmelse mellem vores idealer, forventninger og realiteterne.
Konflikternes jul
Under den søde juletid dukker opsparede og “glemte” konflikter op som ud af det blå. Hvem skal holde jul sammen, hvor, hvorfor og hvordan. I visse familier har julen og de typiske danske julefrokoster det med at blive til hjerternes PEST i stedet for FEST.
Det er svært at skulle forandre på sine traditioner, for MINE traditioner er naturligvis de RIGTIGE og står ikke til at ændre, selv ikke efter mødet med prinsen på den hvide hest med de forkerte juletraditioner.
Diskussionen om rødgran, nordmannsgran, for slet ikke at tale om plastikgran kan sætte mange hjerter i kog og valget mellem gåsesteg, andesteg, flæskesteg, julemedister, og kalkun kan næsten fremkalde skilsmisse.
35 procent oplever, at bare planlægningen af, hvem de skal holde jul med, giver konflikter i familien. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for 24 timer.
For høje forventninger
40 procent af danskerne, i 24 timers undersøgelse, svarer, at de oplever dårlig samvittighed over for de familiemedlemmer, de ikke er sammen med juleaften.
Det er umuligt at gøre alle tilfredse. Det hjælper at give lidt slip på det perfekte juleglansbillede. For faste forestillinger om, hvordan en ‘rigtig jul’ skal være, er den sikre vej til konflikter.
Mange har for store og urealistiske forventninger om den perfekte harmoniske jul. Den findes ikke. Men vi kan skabe en god jul, hvis vi vil. Være fleksible og åbne for at julen kan være god på mange måder.
Hjælp at hente
Få gode råd til en god december og jul
Begrav din dårlige samvittighed
Hvis du gerne vil være klar til julens konflikter så bestil e-hæftet Lær at løse konflikter
I ønskes en glædelig og fredfyldt jul
Mette Weber