Lyst
For mig hænger kærlighed til livet, til andre mennesker, til sig selv og sex sammen med lyst begrebet. At man mærker sig selv, tør give sig hen, åbne sig op, er nysgerrig, tør være present og nærværende – det er lysten der driver værket, hedder det sig og lysten har ingen alder, kan have sine begrænsninger – men da det handler om at se på muligheder – gør jeg det.
Har du tænkt over, hvor stor betydning det lille ord lyst har for dit liv ?
Sådan indleder sexolog Mille Eigard Andersen sin bog “Lyster – en gør det selv bog for kvinder “
Hun tænker ikke kun på lyst i forbindelse med sex, men bredt og det gør jeg også. Jeg tænker på, hvor vigtigt det er at være opmærksom på sin lyst og gøre noget for at bevare lysten hele livet.
Mærker du hvad du har lyst til?
Nogen mennesker skal først lære at mærke, hvad de har lyst til – mærke hvilke behov, ønsker og lyst de har. Mange er i deres opvækst blevet begrænset i at mærke deres lyst. Andre kan godt mærke hvad de har lyst til, men tør ikke udleve deres lyst og får ej heller opfyldt deres behov og lyst i samværet med deres partner. Nogen har så travlt, at de slet ikke mærker, hvad de har lyst – måske fordi det kan være for smertefuldt at mærke sin lyst, såfremt man træffer valg der er i modstrid med lysten, ens værdier og ønsker.
I de mange år min mand og jeg var udstationeret, var jeg i perioder tilbøjelig til at negligerer mine behov og lyster. Jeg kunne ikke arbejde og oplevede mig ofte splittet mellem to verdner, udlandet og Danmark. Jeg bevægede mig, når jeg ser tilbage på det, altid midt mellem savn til mine unger, venner og arbejde i Danmark og længsel efter min mand i udlandet, når jeg var i Danmark.
Jeg mærkede min lyst eller mangel på samme, men turde ikke tage beslutningen om at flytte mig – handle på min lyst. Turde ikke tage springet, til at gøre hvad der var vigtigt for mig.
Jeg blev senere klar over, da jeg flyttede tilbage til Danmark, at jeg rejste ud i verden af kærlighed til min mand, men jeg rejste alene tilbage til Danmark af kærlighed til mig selv. Det var en stor og svær beslutning – men bare så godt for mig.
At mærke sig selv og sin lyst kræver nærvær?
At mærke sig selv og sin lyst fordrer nærvær. Det kræver at du reflekterer og tør være i det der er og sker i nuet og sætter ord på det. Det er af betydning, om det du gør, stemmer overens med det du siger og de værdier, du står for. Hvis det du gør eller undlader at gøre, strider mod det du står for, kan du miste lysten til livet.
Hvor tit mærker du efter hvad du har lyst til? Forsøger du at udleve din lyster? Fortæller du din partner, hvad du har lyst til og brug for? så han har mulighed for at opfylde det, hvis han vil og har lyst.
Hvad kan du gøre for at mærke dig selv og din lyst
Mærk efter om morgenen når du vågner hvad du har lyst til?
Hvem har du lyst til at være sammen med?
Hvem har du ikke lyst til at være sammen med og hvorfor?
Hvad er det de andre gør som påvirker dig så du mister lyst og hvad gør du ved det?
Når man sætter ord på sin lyst og på det man ikke har lyst til – bliver det muligt at gøre det der er betydningsfuldt og nødvendigt. Det handler om at vælge til og fra, være autentisk overfor dig selv og gøre det der giver mening.
Jo – det kræver mod. Nogen gange er det en lang rejse, du skal på, men når du tager det første skridt, mærker du din styrke. Du mærker at du lever, når du tager ansvar for dig selv og er aktiv. Det skaber energi, lidenskab og passion
Gør som Peter Plys – han går efter sine lyst
Få gratis redskaber til et godt liv til at få mere lyst, glæde og kærlighed i dit liv
Er du i tvivl om hvordan du kan lave om på din dagligdag, hvad du skal gøre anderledes for at mærke dig selv bedre og få et gladere liv så stil spørgsmål til hvordan på spørgehjørnet Mette Weber giver dig ideer til hvad du kan gøre med dine udfordringer og problemer
Tilmeld dig min mail-liste og modtag max. seks gange årligt overraskelser fra Mette Webers hjerne og hånd, når hun har noget på hjertet
Pisst her er muligheden
I Oktober måned har du mulighed for at skabe balance mellem at være og gøre
1/2 times “gratis ” coaching til dig der vil skabe det liv du ønsker, uanset om du bor i Karup, Kina eller Kenya.
Tag første skridt nu kontakt mig
Det eneste du betaler er din tid i form af skriftlig feedback på 10 små spørgsmål efter coaching samtalen.
Om jeg må bruge svarerne i markedsføring beslutter du.