Mon jeg efterhånden har udviklet et stærkt, smidigt og sprogbevidst jeg ?
– arbejder på det 😉

Det regner “cats and dogs” – som den proaktive jeg påstår at være, tager jeg vejret med mig. Jeg vælger at tage en skrivedag efter to dages pause fra tastaturet –  og hvor føles det bare godt at sprøjte gloser ud.

Sproget kan skabe en tro på at vi forstår og kan kontrollerer alt

Jeg bliver inspireret af at læse hvad andre skriver –  men allerbedst elsker jeg at skrive selv. Måske fordi et af sprogets funktioner er at skabe erkendelse.

Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Skriver jeg for at blive klogere på mig selv og mine tanker – eller skriver jeg fordi jeg ønsker kontrol og magt?

Når vi bruger sproget og deler verden op i gloser kan omkostningen nemlig være, at vi tror vi kan få kontrol, magt og forstå omgivelserne totalt.

Det kan vi ikke.

Det handler om at udvikle et stærkt, smidigt og sprogbevidst jeg, samtidig med at man beholder kontakten til den frihed og den livsintensitet der findes i pausen.

Citat fra bogen: Empati – det der holder verden sammen

Uden sprog er det svært

Vi er født med evnen til at lære sprog. Når man har prøvet at miste sit sprog, ved man hvor vigtigt sproget er.

Da jeg flyttede til Borneo i 1991 oplevede jeg mange tab – et af dem var ”tabet af mit sprog” Der var ikke andre danske kvinder, der hvor vi boede, så jeg kunne kun tale mit modersmål eller hjertesprog, som jeg ynder at kalde det, med min mand og han arbejde fra kl. 8-17.  Så jeg var meget alene med mine ord og tanker i et fremmed land uden mine venner og familie. Det blev smertefuldt – men gjorde at jeg kom nærmere til min kerne.

Uden pauser går det ikke

Sproget og vores emotioner er tæt forbundet – forbundet med de mere overfladiske og udadvendte dele af vores personlighed. Sproget er det medie vi støtter os til når vi vil i kontakt med andre. Til gengæld er det pauserne og tavsheden, der fører indad mod genoprettelse af ro, kærlighed og taknemmelighed. Vejen til vores væsenskerne.

Veje til et stærkt, smidigt og sprogbevidst jeg

Når vi er på vej i ubalance er det pauserne og tavsheden der skaber ligevægt.
Det gælder om at finde balancen – for både ord og tavshed. For at være i balance må du være i nuet, bevidst nærværende og være opmærksomhed på tiden – fortid, nuet og fremtid.

 

Mine veje til at balancere mellem være og gøre

  • daglige 15 min. morgen topmøder med mig selv
  • mærke hvad jeg har lyst til, brug for at gøre og gøre det.
  • skrive  blog, e-hæfter og bog
  • meditere

Hvordan finder du din balance mellem at være og gøre?

 

Vil du følge med i verden set gennem mine øjne :

Modtag min nyhedsmail Skab det liv du ønsker  – Vær hvor du er , flyt dig når du skal så  får du overraskelser fra min  hjerne og hånd, når jeg har noget på hjertet

tilmeld inspirationsmail

 

Hvis du synes om dette blogindlæg, så kan det være du også synes om

De proaktive tager vejret med sig

Tid – tempo, travlhed og tomhed

En pendler syn på nuet, fortid og fremtid

 

Gem

Gem