Hvad er en ordentlig relation?

Hvor mange ordentlige relationer har du haft igennem dit liv?
og hvad er egentlig en ordenlig relation for dig?

Stop lige op og mærk efter-hvor mange ordentlige relationer har du lige nu og her?

Jeg har meget fokus på kontakt og hvad der foregår i relationer – er “miljøskadet” efter mange års træning som sygeplejerske, sygeplejelærer og konfliktvejleder.

Jeg kan tælle mine ordentlige relationer gennem livet på to hænder og lidt hjælp fra tæerne.

Fordi jeg tør springe ud af min comfort-zone, blev min opmærksomhed på ordentlige relationer fornyelig udvidet.


 

Et møde og ny relation via Facebook

Det begyndte på Facebook med en dialog mellem Mette Glargaard og mig. Den udviklede sig til Face to Face møder. Mette var flyttet til København og med vores fælles interesse for livet og selv udvikling, mødtes vi.

Vi vendte vores tanker og oplevelser på “tankegang” rundt om søerne, drak en kop kaffe og gik halvanden time senere hvert til sit – beriget af hinanden.

Efter et par tankegangsture spurgte Mette, mens vi gik rundt om søerne, om hun måtte komme og besøge mig i villaen på Bali, hvor jeg opholder mig, når jeg skriver på min nye bog.

Først tænkte jeg – Uh… hvad skal jeg nu svare og ….jammen jeg kender dig jo ikke Mette. Hvad nu hvis jeg ikke kan holde ud at være sammen med dig i en længere periode. Jeg ved at det er meget få mennesker, jeg kan være tæt på over længere tid. Alt dette tænkte jeg hvorefter jeg sagde – det er i orden men du skal vide hvordan jeg har det og hvad der kan ske…..

Når jeg tænker bagud – tror jeg faktisk har haft svært ved at sætte grænser, og få sagt hvad jeg har brug for på en god måde, til dem der ikke er tæt på. Derfor fik jeg tidligere ikke fik sagt fra, før det var ved at ende i en spids. Og hvem kan lide det?

På en eller anden måde må jeg have vidste at det ville lykkes med Mette, så jeg endte med at sige ja – med noget bæven.

På Bali skabte Mette og jeg det jeg kalder en ordentlig relation.

Du skaber en ordenlig relation når

  • du mærker dig selv, er opmærksom på den anden, og i stand til at adskille dig selv fra den anden
  • begge parter gør sig umage, er engageret, aktive og proaktive, med den viden de hver især har
  • begge gør deres ypperste, for at være anerkendende, skabe tillid og er autentiske
  • der er kærlighed, nærvær, dybde og opmærksomhed i samværet
  • der er gensidig omsorg, ægte involvering og vilje fra begges side
  • man støtter hinanden, når der er brug for det, tør fejle og vise sårbarhed
  • begge tør være åbne, viser ægte nysgerrighed og har gensidig respekt for hinanden
  • begge parter sætter deres grænser, er tydelig i kommunikation og bruger gensidig aktiv lytning
  • man beriger hinanden – udvikler sammen i stedet for at afvikle

Kort sagt

En hvis grad af selvafklaring, som gør ‘mit indspil’ tydeligt og en vis grad af rummelighed overfor andre, som giver andre ‘større spillerum’.

Ordentlige relationer kan sammenlignes med musik, hvor der både er en komposition – et nodebillede, som vi er bedre eller dårlige til at læse, samt en praktisk-musisk praksis, hvor kompositionen skal spilles.
Flemming Falkenberg Hansen

 

Stil store krav til dine relationer – men gør det med ydmyghed, høflighed og kærlighed.

Det er store krav at stille til de relationer – og man kan spørge sig selv om det overhovedet er muligt at skabe dem med så store krav. Det er det.

Mette og jeg fik skabt en ordenlig relation i lidt over en uge på Bali.

Jeg var glad for at jeg kunne give Mette den gave at opleve mit elskede Bali. Den gave som jeg ved HUN er taknemmelig for og har givet udtryk for flere gange.Ved at give hende den gave, har jeg fået så meget retur.

Jeg fik afprøvet en udfordring. Fik sat min tålmodighed, mine grænser og fleksibilitet i en ny ramme – i meget tæt samvær med et menneske, som jeg ikke kendte på forhånd og så en terapeut 😉

Jeg turde give mig hen i nuet og opdagede i det nu – at der opstår en ordenlig relation mellem to mennesker, når begge er bevidst nærværende – mennesker som er opmærksomme på både sig selv og andre, arbejder med deres grænser og viser stor respekt og omsorg for hinanden. To anerkendende, tænksomme og handlende menneske – som var til stede og også kunne slippe.

Tak Mette for at turde spørge om du måtte komme, vove at få et nej og tak for otte dages uforglemmeligt samvær.

Det vi vander og gøder vokser – så enkelt er det

Ps. også tak for inspiration til mine Facebook venner

Marianne Dyhrberg Cornett , Rosa Raptor , Hans Tornemand , Kristine Marie Rost , Flemming Falkenberg Hansen , Fif Beck , Jytte Seligmann , Anne-Maria Friderichsen Orr , Birgitte Baadegaard

 

Åbenhed, mod og det at kunne sætte grænser skaber udvikling og dyb glæde.