Evaluering på en skala fra 1- 10
På en skala fra 1 – 10 – hvor meget anstrenger du dig for at gøre dit bedste hver dag – 10 er det bedste.
Meget få dage, kan jeg være på 6, 7 stykker.
De fleste dage er jeg heldigvis mellem 9 og 10 – når jeg selv skal sige det 😉
Spøg til side. Jeg gør mit bedste og gør mig umage. Jeg lytter dagligt til mine tanker, hører efter mine ord og stopper mig selv når jeg tænker:
Det er også for dårligt, hun er altid så dominerende, jeg burde også, jeg er ikke særlig god…
Når jeg begynder at dømme, tager jeg en samtale med mig selv om hvad der gør, at jeg tænker dømmende tanker frem for lærerende og hjælpsomme tanker.
Kan det ikke være lige meget tænker du måske?
Nej – det kan det ikke. Det syn du har på dig selv og andre viser du i dine handlinger og værst af alt – det påvirker din livsglæde, når du dømmer dig selv og andre.
Jeg hjælper andre med at ændre deres adfærd på f.eks. facebooksiden Skab det liv du ønsker uanset om du bor i Karup, Kina eller Kenya
Begynd i dag at tro på at de fleste faktisk gør deres bedste – det gør de og støt dem til at blive endnu bedre med dine råd, hvis de ønsker dem
Lad din glæde ligge øverst
God fornøjelse
Mette Weber
Projektleder på livet