Hyler du i den gode akustik?

Det er nemt at hyle med med dem vi er sammen med, for vi er flokdyr og vil gerne være en del af flokken. Det er ikke rart at blive udstedt af flokken.

Det er derfor nemt at hyle med i den negative akustik. Ureflekteret at hoppe med på de negatives hylekor, når man ikke ved hvem man er, hvad man står for og vil. Det er nemt at fastholde sig selv og hinanden i negativt hyleri.

Hører dig selv sige:

Det virker ikke… ja …det bare er for dårligt .. ja hun er også så…

Men det er så heldigt … at du faktisk kan vælge hvem du vil hyle med og hvordan du hyler.

Hyl med din egen stemme

At turde hyle med sin egen stemme kræver mod. At turde være den enlige ulv der tør hyle mod flokken kræver endnu mere.

Det kommer desværre ikke af sig selv. Oftest vil du skulle arbejde med dig selv sammen med en professionel for at nå til at turde hyle med din egen stemme og mod flokken.

Jeg er rimelig god til at hyle i den gode akustik og med min egen stemme. Min grundstemning glæde hjælper mig …men jeg kan naturligvis også blive hylet ud af glæden og den gode akustik.

Heldigvis er det mindre og mindre, fordi jeg er blevet bedre til at adskille mig selv fra andre, mærker mine følelser, behov og tør sætte mine grænser .

Forleden dag lod jeg mig påvirke af omgivelserne hyl.

Jeg kunne mærke irritationen, vreden og uroen i hver en celle – jeg hyldede med en flok ulve i den negative akustik. Jeg var på vej til at ødelægge min gode stemning af glæde på grund af omgivelsernes hyl.

Handling skaber forvandling

Jeg tænke … det her duer ikke. Jeg handlede på det jeg mærkede …og fandt tilbage til glæden som faktisk så bagefter var endnu større. Jeg stod ved mig selv og hylede i den gode akustik. Jeg skabte forvandling.

Det jeg gjorde var at

1. melde mig ud et netværk, hvor der var så mange regler, mistillid og dårlig stemning, at det snærede for de gode energier.

2. få sat min grænse på en ordenligt måde til et menneske, jeg følte mig invaderet af med spørgsmål. Spørgsmål som kom som en maskinpistol.. det var ikke hendes hensigt … men jeg oplevede det som udspørgen og ubehageligt … Jeg mærkede hvor svært det er at få sagt det der skal siges . når man ikke vil såre ….

men sikke en gave at opdage at ligeværdighed kræver dialog…og at jeg fik sagt det der var vigtigt for mig.

Ved du, som Rosa Raptor skriver, at det er heldigt med en glad grundstemning, for så kan man altid finde tilbage til den.