en herlig arbejdsdag er i gang …
jo jo jo….
jeg ved det…
det ER lørdag ..men jeg arbejder af lyst og som iværksætter, så betyder det ikke så meget hvilken dag det er.
For mig handler det om at bruge hver dag så godt, at jeg når jeg lægger mig på puden tænker:
det var endnu god dag
Jeg arbejder på at gøre det jeg gør bedre i dag end i går. Den opgave hviler ikke som et tungt åg på mine skuldre – noget jeg skal præstere, men sker som lyst og glæde til livet og det der optager mig:
Bevidst Forældreskab, det Gode Familie og Arbejdsliv og at du Skaber det liv du ønsker – uanset om du bor i Karup, Kina eller Kenya
Udover at arbejde i dag, bruger jeg også tid på at reflekterer over årsskiftet og hvad der er vigtigt for mig…det kommer helt af sig selv nede fra det dybe, når jeg giver det tid, plads og lov til at komme
Et nyt år
Jeg elsker denne tid på året. Noget skal afsluttes og noget tager sin begyndelse. Jeg mærker vedmod, lidt sørgmodighed over det tabte og masser af glæde ved at kunne gøre det jeg gør. Taknemmelighed over at være i live.
Et nyt år står for døren…det banker på og uanset om du åbner døren eller ej – så kommer der et nyt år. Så jeg vælger at åbne døren på vid gab og lade det komme ind som måtte komme, tager imod og har besluttet at give det bedste jeg har.
365 dage ligger foran mine fødder klar til at blive brugt. Hver morgen holder jeg det topmøde med mig selv, som gør at jeg holder fokus på det som er rigtigt og vigtigt for mig- som skaber energi og glæde. På det jeg har lyst til, det der er meningsfuldt.
Intuitionen viser mig vejen. Jeg mærker det i hver eneste celle, hvad der er vigtig at gøre og arbejder hen mod det. Andre skal nok holde mig til resultaterne ved at spørge:
hvornår bliver de bøger færdige
Jeg bliver bedre og bedre til at være der hvor jeg er, koncentrere mig om det jeg er i og til at vælge til og fra.
Det er herligt
Aspiration 2104
Min aspiration i 2014 – det jeg vil puste liv til er
- at skrive flere e-hæfter og gøre mine tre igangværende bogprojekter færdige
- at inspirere og motivere til “bevidst forældreskab”
- sitet talmedbørn.dk
- venlighed, rummelighed og elske det som er
- min væsenskerne
Resultat og proces går hånd i hånd i 2014
Hvad er vigtigt for dig? og hvordan vil du sikre at du gør mere af det der er vigtigt for dig i 2014.
Hvad vil du puste liv til?
Læs mere om
Bedste hilsner
Mette Weber