I grænselandet mellem liv og død

Siden den 17 marts, har jeg haft mulighed for at følge en stærk kvindes beretning på facebook. Jeg har “levet mig” ind i hendes dagligdag gennem hendes daglige opdateringer.

Hun lever med en livstruende sygdom. I grænselandet mellem liv og død.


Det gør vi jo alle men hendes er konkret. Hun har fået konstateret en cancer knude i et af hendes bryster.

Dagligt har jeg læst med på en lukket gruppe, hvortil jeg er inviteret ind i. I invitationen stod der:

Hej! Jeg har inviteret dig her fordi du er et menneske jeg i en eller anden grad har tæt på, har brug for eller holder af. Eller måske det hele. Og så er der jer,  jeg har været på Bootcamp med, og jeg ved vi kan slås og I kan råbe mig højt ind i hovedet, når det er nødvendigt.
I dag har jeg været til mammografi, han fandt en knude. Han var helt sikker på at det var cancer. Lille, uden spredning, men ikke et gran af tvivl i hans sind. Den skal opereres væk, og inden en måned. Jeg tog af sted på en blanding af intuition og angst.
Jeg har grædt og hulket og ringet til den første håndfuld hjælpere, men jeg får brug et forum hvor jeg kan brøle og juble, og det bliver her. Lige nu er der meget få andre der ved det.
Hvis du ikke vil være her er det helt ok og fint så hopper du bare ud. Du må skrive lige hvad du vil. Mine døtre ved ingenting. Og jeg gemmer det et stykke tid. Forhåbentlig indtil operationen er overstået. Du har lige nu fået betroet en meget stor hemmelighed. Håber du kan holde på den. Og så må du gerne hjælpe mig, med at heppe og gode ideer, forbindelser eller hvad du har.
Tak og kys i panden til dig

 Hun er en ener

OLYMPUS DIGITAL CAMERASikke en smuk beslutning.

At inddrage andre mennesker og give og bruge hinanden. Jeg er dybt imponeret af den kraft hvormed kvinden åbent lægger billeder og opdateringer på. Tør være sig selv og fjerner tabuer.

Og jer er dybt taknemmelig for, at hun har lyst til at dele dette med mig, og give mig mulighed for at følge med i hendes liv og dagligdag.

Jeg bliver rørt ramt og rystet og mærker livet, når det gør ondt og er svært.

Det er så livsbekræftende at være med i hendes fantastisk evner til at formidle nuet, hendes styrker, hendes opture og nedtue og hendes beslutninger.

Hun lever i nuet og vil livet. Hun skaber det liv hun ønsker

Tak fordi jeg får lov at være med i dit liv via cyberspace.
Du viser verden, hvordan man vælger livet til – kæmper og vil og undgår at blive offer.

Til min store glæde

Kvinden fortæller at hun tror der er mange enere:

Når jeg sidder på Riget i de forskellige situationer og venter sammen med andre, ser jeg neget tapperhed. Alle har vi en historie, alle kommer vi igennem noget, der er manges største frygt.
Jeg er så fuld af beundring for mange af de kvinder jeg møder og har mødt. Der er meget andet og mere at lære om kræft og mennesker, end jeg drømte om.
Knus X

Det glæder mig for vi har brug for åbenhed, de gode historier og derfor deler jeg denne. Tak

Og til dig der kun overlever.
Lev livet mens du kan.
Vær nær og vælg at gøre det vigtigste for dig

Tilbage til Tal med børn siden

Tilbage til facebook tal med dit barn på den fede måde