En opdatering på facebook om at være forkølet, snottet og hoste, udløste fornyelig en strøm af råd. Jeg blev overrasket over de mange råd jeg fik, som jeg ikke havde bedt om.
Selv i min private indboks dumpede råd ind, om hvad jeg kunne gøre, for nu at se at komme ovenpå igen.
Som udgangspunkt tænker jeg at det er velmenende råd. Men der er alligevel noget der pirrer mig. Så jeg søger til google for at få råd om begrebet råd.
Hvad siger ordbogen om råd
I følge Den danske ordbog defineres råd som:
en anvisning, der af venlighed eller som en hjælp, gives med hensyn til hvordan en person bør handle i en bestemt vanskelig situation
Med denne definition ser det ud som om alle råd skulle være velmenende.
Dog aner jeg en vis skepsis i relation til det lille ord “bør”. Når bør optræder i en sætning, ligger der for mig, en jeg ved bedst holdning gemt.
Samtidig har min erfaring med råd vist, at de ikke altid er velmenende. Afgørende for om de er velmenende for mig, er den rådgivendes intension, altså baggrunden for at give rådet.
Set fra min banehalvdel, kan råd som jeg ikke har bedt om føles indblandende.
Skal jeg forvente råd
Jeg nævnte min observation for en veninde, hvis svar var lidt ala’ dette:
“Sådan er vi jo så forskellige…..”
Jeg glemte at spørge hvad hun mente med det svar.
I dag tolker jeg så.
Tag dig da ikke af det, sig dog pyt. Betyder det svar underforstået, når man laver opdatering om sygdom, må man forvente at få råd. Måske underforstået er du ikke lidt nærtagende.
Overtolker jeg?
Måske, men jeg en en analyserende og nysgerrig person, som godt kan lide at udforske, og jeg fik derfor lyst til at reflekterer lidt over råd og rådgivning.
Hvorfor har vi brug for at give råd
Vi vil gerne som udgangspunkt være venlige og hjælpe andre, derfor vil vi gerne give vores råd. Men bag rådende kan ligge forskellige mere eller mindre ubevidste intensioner.
Rådgivere kan grupperes på følgende måde:
- ildsjæle der får det godt selv, når de giver råd – de gør noget og har måske tjenester som primære kærlighedssprog
- overbeskyttende og bekymrede, tror ikke at andre kan selv
- indblandende, der bare ved bedst, hvad du skal gøre
- dem der har et produkt de vil sælge og øjner en chance for salg
Hvornår virker det at give råd
Jeg vil gerne have råd, for det kan jeg blive klogere af.
Men jeg har kun lyst til råd, når jeg har bedt om at få dem, har stillet et spørgsmål om at få råd, eller er blevet spurgt om jeg har lyst til at få råd, og forøvrigt så siger ja til at få dem.
Så er jeg klar til at modtage råd.
For det handler om meget mere end om selve rådende. Det handler om integritet og respekt i relationen og om at holde sig på sin egen banehalvdel.
Måske er jeg nærtagende, men det er jeg glad for at jeg er.
For det får mig til at blive klogere og tænke på hvordan jeg vil behandles og hvordan jeg vil behandle andre. Om jeg vil give råd til andre og hvorfor og hvordan jeg giver råd til andre
Har du det mon også sådan eller er jeg for nærtagende ?
