I dialog udforsker vi sammen

Når vi har dialog – taler vi sammen på en SÆRLIG måde.Vi taler ikke om hinanden eller til hinanden, men med hinanden på nogle helt særlige præmisser.

Når du er dialog, giver du ikke ordre eller har diskussioner.

I dialogen udforsker du noget sammen med en anden og this is the good stuff.

Der hvor vi opdager noget nyt.

Sammen undersøger vi hvad der giver mening for os selv, og hvad der giver mening for andre og for relationen.

Dialog handler om at undersøge, udforske og opdage, ikke om at forsvare synspunkter og forsøge at overtale og overbevise hinanden, fordi vi vil have ret – så har vi en diskussion.

Når man samtaler åbent om sine værdier og følelser og lytter til modpartens har man dialog.

Gennem ord kan man komme til at forstå sig selv og den anden meget bedre. Det kan bane vejen for hvad man skal gøre, når man har interessemodsætninger.

Dialog betyder “gennem ordet”

Dialog kommer fra græsk dialogos – dia betyder “gennem” og logos “ord”, så dialog betyder ganske enkelt at tale sammen.

Dialog er vigtig for at mennesker kan forstå hinanden. Uden dialog kan vi ikke vide hvad andre tænker og føler. Dialogen er en af konfliktløsningens fornemste redskaber. At lytte opmærksomt og aktivt og at tale klart er dialogens kunst. Formålet med dialog er gensidig forståelse, forstå sig selv, den anden eller at blive forstået.

I dialogen drøftes og værdsættes forskelle, og der dannes broer, som kan berige. Men dialog er mere end det. I dialogen udforsker du dig selv og et problem for at lære noget nyt.

Tal sammen – ikke om eller til hinanden, hvis du ønsker dialog

At tale til hinanden eller om hinanden er ikke dialog. Når man taler til hinanden informerer man, giver en en besked eller ordre – giver udtryk for sit eget og lytter ikke nødvendigvis til den anden.

Det er ofte konflikt optrappende, at tale om hinanden i stedet for med hinanden.

Vil man være god til at føre dialoger og løse konflikter med sig selv og andre forudsætter det, at du tør erkende uenighed, tåle modstand og kaos, og stadig kan se muligheder. Tør være i dialogen.

Tænk på at det er ok ikke at synes det samme – at være uenige. Det betyder ikke at vi ikke holder af hinanden, vi er blot uenige om et bestemt emne.

I dialogen er du opdagelsesrejsende

I dialogen er der bevægelse – vi afsøger nye muligheder sammen. Når vi har dialog skaber vi større større gensidig forståelse.

I dialogen er vi opdagelsesrejsende sammen. Vi ved ikke hvad der sker undervejs på vores rejse i samtalen.

Rejsen er målet – ikke hvor vi rejser hen og det gælder om at være ægte nysgerrig og åben undervejs.

Læs også om dialogisk læsning med børn

Dialog er en ideologi

I dialogen respekterer du dig selv, står ved dine værdier ligesom du respekter den andens ret til at være anderledes.

En del af det at respekterer sig selv og andre handler om at anerkende sine egne følelser og anerkende andres følelser.

Gensidig respekt er en af de overordnede ideologier bag konfliktløsning. Når dialogen lykkes, fører den til social udvikling, større ærlighed og forståelse mellem mennesker.

Når dialogen lykkes

Dialog er en eminent måde til at kontakte hinanden på et dybt plan.Vi udtrykker vores egen mening, tanker og følelser og lytter til den andens mening, tanker og følelser.

Når vi gør det, finder vi en forbindelse, en bro om det vi er enige om og opdager det der skiller os.

Vi bliver klogere på den anden og hendes/hans værdier. Vi er helt nede i det kommunikationsniveau modellen kalder mødet.

Dialogen er derfor ikke bare teknisk kunnen og redskaber.

Det er en ideologi, en måde at være på i verden. Et syn på mennesker og de relationer vi indgår i.

Dialogens væsen består af tre dimensioner .

1.værdigrundlag
2.holdninger
3. handling.

Hvis du ønsker at blive bedre til dialog, må du udvikle og træne disse tre dimensioner.

Du arbejder med hvordan dit værdigrundlag hænger sammen med det du gør og hvad tror du tror på.Du arbejder bevidst med dit syn på mennesker, dine holdninger og bliver bedre og bedre til i dine handlinger at vise dit værdigrundlag og holdninger.

Fundamentet for dialog

Fire grundlæggende principper danner fundament for dialogen: De er er en forudsætning for dialogen og dannes samtidig også i dialogen.

1. tillid

2. åbenhed

3.ærlighed

4. ligeværdighed

Fra diskussion til dialog

Når vi hviler i os selv, føler os trygge, åbner vi os og forlader diskussionerne til fordel for dialogerne. Dialogen udspiller sig kun i et trygt miljø, når der er fortrolighed, når man taler en af gangen og både følelser, meninger og tanker er velkommen.

Når du skaber tillid – skabes kontakt og mulighed for dialog. Dialogen er ikke en metode til at ændre på andre mennesker. Dialogen er en mulighed for at lære, udforske og afprøve vores mest grundlæggende antagelser.

Findes der gode og dårlige dialoger

Fornyelig skrev jeg på facebook følgende opdatering

Cafe latte ..
morgenTV, løbetur – en dejlig fredag er i gang.
Åben arbejdsdag til at skabe overblik og ro på.
I aften middag med min skønne svigerdatter – elsker samtaler med kloge nærværende kvinder der byder ind, lytter og tager i mod.
Med-mod- og samspil.
Gode dialoger skaber ny læring. Det gør mig høj at lære nyt – jeg mærker jeg lever.

en af kommentarerne til min opdatering var

God dialog??

så findes der altså dårlig dialog!! og hvordan kan man vide at man har overskredet grænsen?

det fik mig til at fare i litteraturen, reflektere og skrive dette blogindlæg om dialog

Findes der gode og dårlige dialoger

Om det er en god eller dårlig samtale kommer an på det der foregår i samtalen og de ord vi bruger.

Du kender det sikker godt, det med at have en dårlig indre dialog med dig selv. En dialog hvor du slår dig selv oveni hovedet, og fortæller dig selv at du ikke er dygtig nok på arbejdet, ikke gør det rigtige eller ikke er pæn nok.

Du kender sikkert også de dårlige dialoger fra din arbejdsplads med kollegaen, der tromler eller fra parforholdet, når du og din partner ikke respekterer hinandens behov, nedgør hinanden, bebrejder og kaster med mudder.

De ord vi bruger og det der foregår i samtalen er altså afgørende for om dialogen er god eller dårlig.

I en dårlig dialog, krænker vi hinanden. Når den ene part krænker, så må man stå fast på sine grundværdier og respekt for sine grundlæggende behov, for ikke at miste sig selv.

Såfremt der er asymetri i magtrelationen kan det være svært at have dialog. Asymetri i relationen kan være når den ene part er den anden stærkt overlegen med hensyn til f.eks. magt, position, indflydelse, viden eller anseelse.

Det kræver stor selvindsigt, åbenhed, empati, viden, vilje og mod at skabe gode dialoger.

Gode dialoger er fundamentalt vigtige for min livsglæde.

Når dialog ikke er nok og mulig – argumentations kunst

Nogen gange kan man eksempelvis i et parforhold, såfremt dialogen ikke lykkes, forsøge at overbevise den anden med argumenter og forhandle.

Man kan forsøge at påvirke hinanden til at ændre holdning eller gøre noget andet end man plejer. Det er vigtigt at det foregår på en anstændig og redelig måde og tilgodeser den andens situation og forudsætninger.

Argumentation er en disciplin indenfor retorikken, hvor man via en dialogisk proces forsøger at vinde tilslutning til sine synspunkter. Man opererer med nogle regler for redelig argumentation, som kan være med til at sikre at man både finder nogle gode løsninger på uenighederne og at det forgår på en måde så relationerne og samarbejdet holder.

Dialog eller argumentationen skal forgå med respekt for dig selv og for den anden.

Og så til svaret på spørgsmålet fra facebook : Ja – i mine øjne findes der gode og dårlige dialoger.

Er du klar til at blive modsagt?

I dialogen må du være klar til at blive modsagt af nogen, som mener noget andet end dig.

Hvis du har besluttet at din datter skal have hue på fordi det er koldt og hun nemt får mellemørebetændelse, skal du ikke lægge op til debat og dialog, men bede hende om at tage huen på og med personlig autoritet forklare hvorfor. Det er at være en ansvarlig voksen.

Psst

Husk at små børn ikke har brug for at skulle forholde sig til en masse spørgsmål.