Sjælen gyser for det tomme rum

Helst ønsker man at være elsket, i mangel derpå beundret, i mangel derpå frygtet, i det mindste at være afskyet og foragtet. Sjælen gyser tilbage for det tomme rum og ønsker kontakt for enhver pris
Fra ” Dr. Glas” af Hjalmar Søderberg

 

Endelig færdig

I august 2018 blev min bog “Vær hvor du er og flyt dig når du skal”  klar til første korrekturlæsning. Stort at skrive en bog, tænker du måske og tror, at jeg må være super glad og næsten ikke kan få armene ned …
Jeg troede  jeg ville have det sådan. Sådan er det selvfølgelig også, men det er også skræmmende.

Hvad så nu …tænker jeg.

Jeg har to andre bogprojekter jeg vil skrive næste år og alle mine ideer til flere  dialogkort og e-bøger   og 1000 af andre ideer , så det er ikke frygten, for ikke at have noget at skrive, der presser sig på.

 

Jeg har åbnet mit hjerte

Jeg ER glad…..

samtidig med  jeg mærker andre følelser – smertefulde følelser som dominere over glæden.

Jeg følte mig underlig – da det gik op for mig, at jeg nu næsten var nået i mål. Min krop føltes tom. Jeg blev ordløs.

Måske er det sådan, fordi jeg har åbnet mit hjerte, som Lisbeth Nuka Pedersen skiver i et blogindlæg om ordløshed, og måske fordi jeg føler, der er meget på spil.

Hvad er det jeg udsætter mig selv for ved at åbne op om mit liv til andre.

Min sårbarhed, mine mangler og besværligheder.

Jeg tager mig tid til at mærke.

Hvor sidder følelserne og hvad  handler det om.

De sidder der, midt i maven, som en øm klump.

Jeg trækker vejret dybt….mærker klumpen og holder på den. Det er ok den må gerne være der.

 

En langvarig proces

Bogen har været undervejs i mere end 12 år.  Det har været en meget lang proces. Jeg har talt folk til døde om den bog eller bøger. Den har nemlig nok haft tre til fire titler og skiftet fokus flere gange.

En gang var det en bog om konfliktløsning og udstationering, og der var skrevet kontrakt med et forlag. Et venligt forlag, som lod mig bryde kontrakten, da det ikke blev den bog jeg skrev.Ikke at jeg har skrevet på “bøgerne” hver dag i 10 år. Jeg har  skrevet ca. to gange om året i ca. tre – fire uger i snit seks timer dagligt. Så samlet set bliver det vel til 3.360 timer eller 560 dage – hvilket svarer til ca. et år.Når man har brugt et helt år på noget, så skulle det gerne blive en succes.

 

Fra ordløs til ord

 

Mange har sikkert tænkt, kan hun overhovedet skrive, hvorfor bliver den ikke færdig. Hun er godt nok længe om at skrive en bog. Bliver det overhovedet til en bog.

Jeg har kun selv været i tvivl meget få gange

God argumentationsteknik, veltalenhed, viden og styr på tingene giver status og får os til at føle os godt til mode. Det gør ordløshed eller skam ikke.
Lisbeth Nuka Pedersen

 

Jeg ved nu hvorfor jeg følte mig underlig –  min ordløshed eller tomheds følelse hænger sammen med dybe følelser som angst og skam.

Angsten for ikke at være god nok, at ingen vil læse bogen og at skulle bedømmes. For når man har brugt et år af sin tid, på noget så betydningsfuldt, som at skrive, om hvordan man har brugt sit liv og ambitiøst sat det ind i en personlig udvikling ramme, kan det blive smertefuldt at blive bedømt.

Men jeg er klar nu – klar til modstanden, bedømmelserne og kritikken

Jeg gør det – med bævende åbent hjerte udgiver jeg i november 2018 min bog 

Vær hvor du er og flyt dig når du skal

Læs om bogen 

foto

Læs mere om ordløshed i Lisbeth Nuka Petersens blogindlæg

Ønsker du mere inspiration kan jeg anbefale bogen

“Skam – medført og tillært”  af Lars J Sørensen

Ønsker du mere glæde i dit liv liv?

 “Vær, hvor du er, flyt dig, når du skal”

 
Læs om mine Sårbarheds tømmemænd  på Farverige Farmor Klummer om Livet og at Skrive 
 
Læs om mine SkriveChallenges 
hvor vi skaber liv i livet, skriver os selv- og livskyndige  og åbner op for sårbarheden