Vil jeg sidde på bænken, der hvor …..

 

 

når jeg blir gammel

 

Er sikker på du kender sangen…

 

Hvornår er man gammel? 
 

Jeg er lidt gammel, hvis du kigger på mit fødselsår, men jeg er ikke klar til at sidde på bænken. I alt fald ikke kun på en bestemt bænk  og hele tiden.

Hvornår er man gammel nok til at sidde på bænken? Det kommer an på hvem man er og hvor længe man skal sidde der.

Jeg har det som korallerne, har det bedst når jeg er i bevægelse og vandet omkring mig bevæger sig.

Og min erfaring er, at de fleste af dem, der vælger at sidde på bænken hele tiden, sofapensionister, kalder jeg dem, nemt bliver små-utilfredse, brokker sig over ungdommen eller lever på minder fra deres arbejdetids, hvor de følte  de gjorde nytte og var betydningsfulde.

Og det spild af godt liv, synes jeg. 

Jeg tror desuden at, vi alle har brug for at føle os nyttige, være en del af et fællesskab uanset alder. 

 

Lev hver dag, som var det din sidste 

 

Derfor skal vi leve hver dag, som var det den sidste. 

Lidt af en floskel, jeg ved det, men det er vigtigt at bruge sin tid på at gøre noget, der giver mening, gør noget godt for sig selv og andre. Gøre det der giver glæde og mening i vores liv, Ikke spilde vores liv. 

Men ikke alle har, som jeg arbejdet gennem deres liv, med hvad de tænker og føler, er ikke bevidst om deres værdier og bruger dem. 

De kender ikke deres behov, passion og styrker, som jeg har skrevet om i min bog ‘Vær hvor du er, flyt dig, når du skal’ 


 Prøv at stille dig  selv følgende spørgsmål:  

  • Er jeg tilfreds med mit liv, som det er lige nu? 
  • Tænker jeg over hvad jeg har lyst til ?
  • Gør jeg hver dag noget der skaber glæde og mening i dit liv?
  • Er jeg taknemmelig for hver dag jeg vågner ?
  • Hvad er min passion  
  • Bruger jeg mine styrker ? Her taler jeg ikke om dem du bruger i fitnesscentret
  • Er jeg nærværende og til stede der, hvor det er vigtigt? 
  • Flytter jeg mig når jeg mærker det er vigtigt for at bevare min glæde og energi  
 

Hvornår skal vi flytte os  

Som jeg skriver i min bog med titlen: ‘Vær hvor du er, flyt dig, når du skal’ skal du ikke flytte dig hele tiden. 

Jeg foreslår dig at du begynder at fokuserer på hvordan du har det, være opmærksom på hvad du siger og tænker, hvad du bruger din tid på. 

Når du vågner i morgen tidlig , ligger i din dejlige seng, så tænk over hvordan du har det, og hvad du kan gøre, hvis du ikke er glad og tilfreds – har det godt med dig selv og andre.  

Nogen gange skal rumme det der kommer, andre gange skal du skabe en forandring i dit liv for at få din livsglæde tilbage. 

 

Jeg bruger følgende, når livet slår koldbøtter for mig 

  • Holder topmøder med mig selv i grænselandet mellem søvn og vågen 
  • Skriver nonstopskrivning 
  • Læser bøger der handler om det der rumsterer i mit hoved
  • Taler med nogen jeg har tillid til, som jeg ved lytter  
  • Ser et webinar eller tager et kursus, om det der rumsterer i mit hoved
  • Tager aktion på det, jeg skal gøre noget ved.
 
 

En ny drejning i mit erhvervsaktive seniorliv


For 12 år siden etablerede jeg som 60 årig virksomhed i Danmark efter 17 år bosat i udlandet. 

I de 12 år  har jeg trænet et utal af forældre i udviklingsstøttende samspil og samtaler med børn,  forældreledelse og konfliktøsning i Tal med børn.  

Mens jeg boede i udlandet coachede jeg i ud og ind-stationering og skrev bogen ‘Når Penelope rejser med – udstationering for hele familien. 

Jeg har skrevet mere end 600 blogindlæg, 2 bøger, 9 e-bøger og kreeret 8 sæt dialogkort. Det meste om det der foregår i og mellem mennesker  

I 2021 blevet jeg skrivefacilitator i Klub bare Skriv – et skrivefællesskab for mennesker der skriver, fordi de som jeg ikke kan lade være.  

Jo bedre, jeg gennem årene er blevet til at lytte til andre, til det, der dukker op i mig og omgivelserne og følge mine værdier, behov og lyst, jo mere taknemmelig er jeg blevet. 

Mit erhversaktive señorliv vil jeg fremadrettet så længe jeg synes det er sjovt og magter det bruge på hovedsagelig at skrive og faciliterer skriveprocesser og udviklingsstøttende samtaler fra fødsel til død. 

Skulle jeg falde død om i morgen, ( håber ikke det sker de næste 15 år ) kan jeg med ro i stemmen sige: jeg har levet mit liv intenst, har oplevet mere end de fleste, gjort mig umage med at følge mit hjerte og forsøgt at behandle andre med respekt.  

Det er sgu da ikke så dårligt 

Jo, dybere dialoger jeg har med andre, jo mere jeg er i min væren, nærværende og lyttende  til andre, jo lykkeligere er jeg. Jo, mere jeg deler, jo bedre har jeg det. Når jeg gør det, jeg ved er betydningsfuldt og som  giver mening for mig,  jo gladere er jeg.