Skrivestop ved det det Kinesiske Thehus 

Ved søens bredde satte vi os med vores notesbøger. Jeg fandt en plet, hvor solen reflekterede i vandet og skabte et levende, dansende lys. Inspireret af omgivelserne begyndte jeg at skrive om barndommens somre ved min bedsteforældres hus, hvor søen spillede en central rolle i utallige eventyr. Ordene flød lettere, end de havde gjort i månedsvis, og jeg indså, hvor meget jeg havde savnet denne form for kreativ udfoldelse.

Efter 3 skrivestop forskellige steder i haven samledes vi på en cafe tæt på haven.

Én efter én delte vi vores tekster. En kvinde læste op om sin kamp mod angst og hvordan naturen havde hjulpet hende med at finde indre ro. En anden deltager fortalte en humoristisk historie om en mislykket campingtur, som fik os alle til at le. Da det blev min tur, var jeg nervøs, men den støtte og opmærksomhed, jeg følte fra gruppen, gjorde det lettere at dele min tekst om min nye begyndelse og den bevægelse der var i det for mig.

Der var nik og smil, og det føltes som om, jeg havde fundet et fællesskab af ligesindede sjæle som ligesom jeg nød at skrive 

Dagen sluttede med en refleksionsrunde, hvor vi talte om, hvad vi havde fået ud af oplevelsen.

Jeg gik derfra med en følelse af fred og inspiration, og en ny notesbog fuld af ideer og begyndelser på historier.

 “Walk, Write & Talk” havde givet mig mere end blot en dag i naturen; det havde mindet mig om vigtigheden af at tage sig tid til at forbinde med både sig selv og andre gennem samtale og skrivning.