Kære Mette

Jeg har en del konflikter med min søn. Min søn på 7 år er gennem de sidste par år on/of blevet meget vred og ked af det, når der er noget han ikke må. Hvis han er lagt i seng og han ikke må falde i søvn i vores seng bliver han ked og vred. Dette er naturligt nok, men han truer med at ville dø og har en enkelt gang haft fat i en brødkniv ( der var han fem år).


Konflikterne med ham sker ofte, når det er mig der er sammen med ungerne og min mand mener jeg ikke er fast nok.

En anden oplevelse med ham var da vi gik hjem fra fælledparken efter kamp. Her legede han med en kammerat og de skubbede hinanden frem og tilbage. Vores søn faldt og blev beskidt. Det var uheldigt at det var ham der faldt men de var lige gode om det. Jeg forsøgte at trøste, men Vores søn blev ked og vred og begyndte at går modsatte retning og ville ikke med os. Han ville dø og vi kunne ikke lide ham mere. Jeg måtte trække ham gennem fælledparken og holde fast i ham hele vejen hjem. Ved lyskrydset måtte jeg forhindre ham i at gå ud for rødt og i op i bussen måtte jeg hive ham op. Da vi kom hjem gemte han sig for mig og jeg kunne ikke komme til at tale med ham. Efter lidt tid blev han fjollet og legede/ gemte sig for os ( min mand kom hjem og det fortsatte) han sagde for første gang nogensinde At vi ikke ku’ li ham og at bedre ku’ li lillesøster ( som han ellers elsker og forguder)

Han er i de situationer uopnåelig og fjollet og samtidig sker det ofte når han er træt. Vi har pt regler om at han skal tidligt i seng for ikke at blive overtræt og hvis det alligevel sker tager min mand ham, når det er muligt.

Jeg vil dog gerne vide om det sker at så små børn taler om at dø og at vi ikke elsker ham.

Desuden vil jeg rigtig gerne vide hvad jeg kan gøre i en lign situation,

En morgen skete der en lign situation fordi jeg bad ham tage nogle bukser på som han ikke ville. Jeg stoppede ham ved at tale fast til ham og at han skulle stoppe med at gå væk for så kunne vi ikke tale om det.

Vi er ellers en meget kærlig og glad familie og har aldrig oplevet noget jalousi fra nogle af børnene.
Mvh
Pernille

Mettes svar til Pernille

Kære Pernille

Hvis det er noget der fortsætter synes jeg du skal tale med en psykolog eller terapeut

Du har taget første skridt på vej til en forandring – godt gået du tager tyren ved hornene, er åben, tør vise din sårbarhed ved at spørge om noget så sprødt og sårbart. På den måde viser du at du vil dit barn det bedste, tager forældre ansvar og hånd om dit samvær med din søn og jeres relation.

Du vil gerne vide om det sker at så små børn taler om at dø og at I/vi ikke elsker dem.

Det gør de.
Du kan læse mere om børn og død her men for mig at se, handler det ikke så meget om død.

For mig ser det ud som om han vil have din opmærksomhed og vilje og truer dig for at se hvordan du reagerer. Han skal lære at et nej betyder nej. Det er dejligt at din søn har meninger og holdninger, men han skal ikke styre. Han skal ikke have magten.Hvis vi som forældre ikke får sagt fra tidligt, så kan det give meget store problemer senere.
Du skal vise personlige autoritet 

Det lyder som om på det du skriver at din søn ved at han kan ramme dig, når han siger det med at dø og at I ikke kan lide ham. Han skal ikke have lov til at true.

Det er som du er inde på helt normalt at børn bliver sure, kede af det og truer, når der er noget de ikke må. De skal lære at der er ting man ikke må – for at kunne fungere sammen med andre. Som voksne kan vi heller ikke gøre lige hvad vil.

Det er vigtigt at du afklarer hvad der er ok han gør, og hvad han absolut ikke må. Vælg med omhu. At sætte grænser betyder ikke, at I skal bestemme alting. I skal derimod tage stilling til, hvilke områder der er vigtige for jer at have klare regler for, og hvilke der kan forhandles om.

Sig klart og tydeligt fra, når din søn opfører sig uacceptabelt, men tal ikke nedsættende eller fordømmende. Giv din søn en følelse af, at I altid vil være der for ham – også selvom I sætter krav. Sig til  din søn at , at det er i orden at være vred over en beslutning og vis at I stadig holder af ham.

Han må naturligvis ikke gå ud for rødt og der skal du agerer voldsomt

Bliv her
Du går bare ikke ud på vejen, når der er rødt
siger du højt og vredt.
Det er farligt – stop med det omgående

Her skal du være fast og konsekvent. Ikke forklarer en masse. Men agerer. Bagefter når han er faldet til ro kan du så forklare at det er farligt og I ikke ønsker der skal ske ham noget.I vil gerne passe på ham.

Din søn udtrykker sine følelser meget direkte og agerer må man sige. Det han gør er et signal om noget han oplever ikke at få eller har brug for. Det er bedre med negativ opmærksomhed og kan være svært at sætte ord på det man har brug for en 7 årig.

Er du god til at anerkende hans følelser ? Hvordan viser du at du forstår ham?
Det betyder ikke at du skal anerkende det han gør?. Men du skal anerkende hans følelser

På det du skriver, lyder det som om det handler om hvordan du reager på det han gør. Derfor vil jeg stille dig lidt spørgsmål:

  • Hvad gør det ved dig når han truer med at ville dø?
  • Hvad gør / siger du når han truer og bliver ked af det?
  • Det lyder som om han prøver af finde ud af hvor din grænse er.
  • Hvor er dine grænser ?

Er det dig eller ham der bestemmer? Det betyder ikke at han ikke kan være medbestemmende

Du skriver at konflikterne med ham sker ofte, når det er dig der er sammen med ungerne og din mand mener at du ikke er fast nok. Hvad mener han og du med at være fast nok? Er der noget om det din mand siger ? hvad skal der til for at du bliver mere fast hvis det er det du skal ?

Har du  talt med din søn om den oplevelse i parken, da han var faldet ned? Har du stillet ham spørgsmål om hvad der sker i ham når han gemmer sig – hvad han føler. Hvis han ikke kan sætte ord på hvad han føler så hjælp ham ved at sige:  blev du ked af det fordi du slog dig og vred fordi du synes det var  det var pinligt at jeg trak dig gennem fælledparken? blev du ked af det fordi du blev skubbet – det er heller ikke rart. Et spørgsmål af gangen naturligvis .

Han skal lære at sætte ord på sine følelser og reagere anderledes. Du skal hjælpe ham med at anvise muligheder, hvis han ikke selv kan finde dem.

Spørg ham om han kan gøre noget andet end det han gør, når han bliver ked af det og hjælp ham med at sætte grænser.

Hvad har du brug for når du bliver vred? Hvordan kan jeg bedst hjælpe dig ?

Du skal vise ham andre måder at reagere på når han bliver ked af det eller sur .Hvis han ikke kan finde svarene så forslå og guide ham til andre handlemetoder. Spørg ham om han kunne gøre noget andet end at gemme  sig græde true eller slå, når han bliver vred sur. Spørg ham om det hjælper ham at gøre det han gør?

Sørg for at få faste sengetider – så han ikke bliver overtræt. Det skal være fast  –  og han skal vide at det er sådan. I skal skabe nogle ritualer ved sengetid – så han ved hvad der sker – det skaber tryghed og han oplever god opmærksomhed.

Hjalp det den morgen da du talte fast til ham og sagde at han skulle stoppe med at gå væk for så kunne I ikke tale om det? Hvis det gjorde hvad tror du så var årsagen til at det hjalp?

Gør ikke det der sker til problemer – for så bliver det problematisk.

Husk at anerkende hans følelser og rose ham når han gøre noget godt. Flyt fokus hen på det han gør godt  og lær ham at et nej betyder nej på en konkret måde, når I har taget en beslutning ellers bliver et 7 årig barn forvirret.

Og husk at være tålmodig når du nu begynder at gøre noget andet – det tager tid at ændre vaner for både dig og din søn

God fornøjelse

Mette Weber

Har du spørgsmål om børneopdragelse

Så stil dit spørgsmål her:

 

 

Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt får du svar indenfor maksimalt en uge. Du må være forberedt på at jeg bruger det du skriver på vores site, så andre får glæde af dine spørgsmål og mit svar.

Hvem er Mette Weber