Helle Lovato
Da jeg først kom i gang med bogen var jeg “nødt” til at læse den færdig med det samme. Da jeg allerede er udstationeret og ikke står for at skulle ud for første gang, var det jeg fik ud af bogen primært det, at få bekræftet de følelser og tanker jeg gennemlever ved at være “ude” også er det/dem som andre oplever i samme situation.
Jeg har aldrig været særlig god til at sætte ord på mine følelser, men da jeg læste jeres beretninger kunne jeg gentagne gange nikke og smile og tænke “ja, det er lige præcis sådan!” og det var en god og rar følelse.
Mettes beretninger om jeres ophold i Malaysia og Indonesien synes jeg var vildt spændende og fascinerende og jeg kunne simpelthen ikke lægge bogen fra mig. Jeg har selv rejst en del rundt i Asien og kender derfor godt til forholdene, men som du skriver er der en væsentlig forskel i om man er på ferie i det pågældende land eller om man bor der, hvilket egentlig gør sig gældende uanset hvor i verdenen man befinder sig.
Githe Moesgaard Jensen
Jeg har med meget stor interesse læst bogen, men desværre kun lånt den fra biblioteket. Jeg ville lige høre om du stadigvæk har flere af disse bøger, da jeg nok vil være interesseret i 3-4 stk. Min kæreste og jeg står nemlig og skal til Kina i 2 år og så synes jeg at det er en glimrende bog til andre der skal udstationeres.
Trine Eide, Beira, Mozambique
Jeg læste om bogen på hjemmesiden dk-mor-i-udlandet og da jeg var på vej til Mozambique med min kæreste og to små børn, var det jo oplagt læsestof. Jeg nåede desværre ikke at læse bogen før vi tog af sted men har haft meget glæde af at læse den, både mens vi var undervejs, men også nu hvor den stadig ind imellem bliver taget ud af bogreolen. Efterhånden som egne erfaringer støder til er det stadig rart at høre om andres erfaringer og ikke mindst gode råd… så tak for det!
Gitte Cairo
Den bog sætter ord på mine følelser, jeg mener, jeg har oplevet del hele i mit hoved, men egentlig aldrig rigtig snakket med nogen om det. Indimellem er det som om mine tanker og følelser står skrevet ordret ned i bogen.Jeg kan sige, at min mand Kim, egentlig synes jeg var lidt fjottet at købe den bog, men hvis jeg havde lyst skulle jeg da være velkommen. Men han læser den også, og synes faktisk den er god.Jeg føler jeg får noget ud af den, selvom jeg faktisk rejste ud for otte år siden. Ikke at jeg ikke ved de fleste ting, der er beskrevet, men det at andre har så ligende følelser og tanker, som en selv, er bare så rart. Det er de samme faser vi alle går igennem. Så bogen er vist for os alle.
Jeg vil i hvert fald varmt anbefale den, og så ville jeg ønske jeg havde haft den inden jeg rejste ud, inden vi rejste til Vestafrika. Jeg kan også fortælle, at en af mine bedste veninder hernede blev ret nysgerrig, da jeg fortalte om den. Hun har det på samme måde som mig. Hvorfor har vi ikke læst den noget før. Jeg vil varmt anbefale “Når Penelope rejser med.
Lone Belize
Jeg vil også sige dig tak for at du for et par måneder siden var så hurtig til at sende din bog til mig. På trods af, at jeg havde meget at se til, da den kom, var den alligevel læst inden der var gået to dage. Der var mange ting jeg kunne nikke genkende til, og det kunne have været godt at have læst den inden vi rejste.
Ulla Bisgaard, San Diego
Jeg har lånt Når Penelope rejser med på biblioteket, men kunne godt tænke mig at købe den. Så kan jeg jo tillade mig at skrive i den. Jeg har været rigtigt glad for den, for den har fået Peter og jeg til at diskutere nogen ting igennem hjemmefra, som helt sikkert vil komme os til nytte senere.
Karen Fredborg, England
Jeg har i forbindelse med familiens udstationering SV for London, UK, læst “Når Penelope rejser med”. Inden afrejsen er det svært at forestille sig hvordan ens nye liv kommer til at udforme sig, men ved at læse beretningerne skrevet af andre familier i samme situation, får man et indblik i hvorledes deres liv har udformet sig i det nære og fjerne udland.Beretningerne er meget personlige, og prisværdigt ærligt fortalt; om glæde og sorger, op – og nedture, ensomhed. Penelope rører også ved forholdet til “dem derhjemme” – hvordan man som udstationeret skal huske at Janteloven bestemt trives, og at man er en familie der skal fungere – ikke et hotel. Bogen er også meget praktisk med meget omfattende checklister, og selv om man ikke flytter til et varmt og fugtigt klima eller et muslimsk land, kan det anbefales at rådføre sig med listerne under forberedelserne – gerne flere gange.
Line,Indonesien
Jeg skriver til dig, fordi jeg lige har læst din bog “Når Penelope rejser med”. Jeg var egentlig i gang med at lede efter et kursus i basal konfliktløsning, da jeg fandt din side og med stor overraskelse og interesse opdagede bogen, som jeg fandt så relevant, at siderne nærmest bladrede af sig selv. Min kæreste fik tilbud om job i Surabaya, Indonesien. Han tog jobbet og er allerede derovre.Jeg følger efter i foråret. Rejsen til det store udland harfyldt meget mentalt for os begge to siden maj, og da jeg indimellem kan have en tendens til at tænke mit hoved synder og sammen, var jeres bog en meget kærkommen opdagelse. Som I skriver et sted i bogen, kender de fleste eller har i det mindste hørt om nogle, der er udstationerede eller arbejder i udlandet. Det var rart endelig at læse beskrivelser på ‘førstehånd’ i stedet for at finde hoved og hale i ‘løse rygter’ og i bedste fald ‘andenhånds’ fortolkninger af noget nogle andre har oplevet. Jeg er meget interesseret i at købe bogen, fordi min oplevelse er, at den kan hjælpe mig til at strukturere en del af min tanker om det kommende liv under fremmede himmelstrøg. Så hermed en bestilling