Om at havne i godt venskab

Inspirationsklumme juli 2004

Min mand og jeg er i Sunda Kelapa, Jakarta’s gamle havn sammen med 2 af vores danske venner, som har holdt sommerferie i 15 dage hos os i Indonesien, hvor vi bor for tiden.

Havnen, en historisk institution helt tilbage fra hollændernes tid i Indonesien, men samtidig levende med masser af aktivitet og mange mennesker, også selvom det er søndag. Folk der nysgerrigt med store smil råber: ”Hallo Mr., Where are you from? ”, hvorefter deres engelske ordforråd stopper. Svedende arbejdere, der i stærk sol og ulidelig varme, på bare tæer knokler med at bære illegalt træ på deres skuldre, til en løn på ca. 25 kr. om dagen. Træet understøttes af en plastikflaske med lidt vand i, så det ikke gnaver ned i skulderen, for træet er tungt. Fra smukke gamle træskibe bliver det båret via en bom over vandet til ramponerede lastbiler, der holder og venter på kajen, for at køre træet til møbelfabrikker. Der er et leben og en intensitet i havnen.

Jakartas havn kunne være et symbol på vores venners og vores venskab, tænker jeg mens vi går der. Vores venskab gammelt og vi har en lang historie sammen. Det repræsenter venskabets kontinuitet og sammenhæng, er stabilt og den røde tråd i vores liv. Vi er vidner til hinandens liv. Det er trygt.

At skabe nye venskaber derimod kræver åbenhed, mod, rummelighed, tid, nysgerrighed og repræsentere det usikre og det søgende. Det er nødvendigt at kunne, når man bosætter sig i udlandet eller flytter fra land til land, hvis man ønsker venner

Den italienske sociolog Alberoni skriver i sin bog om venskab:

Et venskab er et filigran af møder. Ingen ved på forhånd om et møde vil finde sted eller ej. Mødet er altid uforudsigeligt og uventet. Mødet er i sig selv en lykkens stund, et øjeblik af vital intensitet, hvor vi fatter noget om os selv og verden. Under mødet føler vi, at den anden hjælper os et skridt i den rigtige retning. Noget vi udmærket kan føle selvom vi ikke har samme indstilling og tankegang. Faktisk skal den anden helst være en lille smule anderledes. Under mødet er denne anderledeshed af værdi ved netop at skænke os nye perspektiver. Vi ville ikke af os selv have set tingene fra den synsvinkel.

Venner er ikke selvom ordet venskab kunne foranledige en til at tro det, noget man sætter ind i et skab og som man tager frem ved særlige lejligheder. Venskaber er som ordet også siger, noget man skaber og det kræver at man investerer. Det kræver oprigtighed, tolerance for hinandens forskelligheder, at man er loyal og tager sig tid til at være til stede, når man er sammen.

Vores venner og vores venskab er et godt venskab. Det har ikke KUN en historie, for så ville det være et dødt venskab, hvor indholdet var blevet en vane.

Vores venskab er som Jakartas havn, levende, dynamisk og overraskende.Vi udfordrer hinanden og vokser sammen. Vi er ikke enige om alt, men vi har fælles interesser og værdier på mange områder og giver hinanden mod og medspil og inspirerer hinanden. Vi kan kontakte hinanden, når som helst vi har brug for det. Vi holder af hinanden ikke i ord men i gerning.

Vi kan også  det til hinanden som er svært selv om det er svært

Gode venskaber kræver investering, tolerance, generøsitet, respekt, loyalitet, fællesskab, nytænkning og udvikling, nærvær, og forståelse.

 

psst

Hvor mange gode venner har du? rigtige venner ?