Det er vigtigt at kunne flytte sig.
Jeg har flyttet mere end 20 gange i mit liv, og har de sidste 18 år boet i 5 forskellige lande. Hvert 3. år har min mand og jeg flyttet til et nyt land og har slået rødder der i en periode. Sjovt nok er det netop de mange flytninger og bevægelser gennem årene, og de perioder hvor jeg pendlede mellem Danmark og Indonesien, der skabte forudsætningerne for, at jeg lærte, at være til stede, der hvor jeg er – og flytte mig når jeg skal.
Fra at gå med timemanageren under armen i fuld fart som sygeplejelærer, lærte de mange år som “medfølgende” hustru mig, at være nærværende og til stede, og samtidigt hvor vigtigt det er, at kunne flytte at flytte mig fysisk og mentalt, når jeg mærker, at jeg brug for det.
Græsset er ikke grønnere hos naboen. Græsset bliver grønt og vokser, der hvor du vander det.
( en gammel traver eller floskel er indimellem på din plads 😉 Red 2023
Før jeg opdagede det, troede jeg i perioder i mit liv, at jeg ville være lykkeligere, hvis bare jeg var et andet sted, end hvor jeg var. Resultatet var at jeg meget ofte talte om det jeg ikke havde, ikke kunne få, i stedet for at nyde det jeg havde og var midt i.
Jeg var i perioder meget utilfreds.
I stedet for at handle på mine følelser og behov, ændre på det jeg kunne ændre, lod jeg stå til.
Jeg beklagede mig og var ked af det, men jeg handlede ikke og flyttede mig ikke. For jeg vidste ikke hvad der skulle til, turde ikke vælge og tage en beslutning.
Det er handling, der skaber forvandling
Den erkendelse af at det er handling, der skaber forvandling, kom ikke “overnight”. Det har krævet bevidst opmærksomhed på mig selv og mine handlinger og mod at ændre på mine vaner og mønstre.
Det har krævet mange samtaler om min følelser og tanker med mig selv, mine venner, mine mentorer og coaching. Det har kostet sved, blod og tårer, træning, mod til at turde træffe beslutninger og dermed tage ansvar, samt at accepterer at et valg også er et fravalg af noget andet.
Vær hvor du er, og flyt dig når du skal.
Tanker har psykisk kraft, men ingen social og dermed ingen handlingskraft, hvis de forbliver i hovedet. Det er med offentliggørelse af tanker – kommunikation, at verden bevæger sig. Det er, når du sætter ord på det du vil, at du begynder at bevæge dig. Så hvis der skal ske ændringer, må du tale om det. Tale med et klogt aktivt lyttende menneske, blive din egen coach, finde dig en mentor eller få dig en coach.
Du kan også skrive med dig selv.
Nonstopskrivning er et godt redskab til at komme i forbindelse med sine følelser.
Nonstopskrivning finder du inspiration til nederst i dette blogindlæg
Her er lidt inspiration til Nonstopskrivninginspiration og en Nonstopskrivning_kommunikation_øvelse
Er du der, hvor du vil være, fysisk, mentalt og socialt ?
Hvis ja
Tillykke – Nyd det så længe det varer 😉
Hvis nej – Find ud af hvor du vil være i stedet?
Hvor vil du hen ?
Skriv dig selv klogere, hvad du kan og i mit Skrive – Lab
På SkriveWebinarer og SkriveChallenges
Tag det første skridt nu
Når du ved, hvor du vil hen – så stil dig selv spørgsmålet – hvordan skal det blive realistisk at komme derhen, hvor du vil hen?
Hvilke første skridt skal du tage nu og de næste 6 måneder?
Tag allerede det første lille skridt i denne uge, inden en ny uge begynder – så er du på vej.
Mit første skridt i at skabe fokus, som jeg har brug for lige nu, var i går at skrive mine 5 fokuspunkter for de næste 6 måneder på en kollega,s blog.
Det forpligter at sige noget højt
Tilbage til dig
Hvor vil du hen?
Hvad er dit første skridt til at komme derhen?
Små skridt skaber succes og mange succeser skaber livsglæde
Carpe diem – Grib pennen