Jeg har nogle få mennesker, der er vidner til mit liv. Det er dejlig trygt og godt og vi har et godt venskab
Men et godt venskab handler ikke KUN om at have historie sammen, for så kan det nemt blive et “dødt venskab”, hvor det vi har sammen er fortid, vaner og opdateringer.
Et godt venskab kræver mere læs min klumme Om at havne i godt selskab.
Det venskab jeg beskriver i den klumme, er et gammelt venskab, vi har en lang historie sammen og er vidner til hinandens liv. Det repræsenter venskabets kontinuitet og sammenhæng, er stabilt og den røde tråd i vores liv. Det er trygt, men det udvikler sig også.
Men man kan også se på venskab på en helt anden måde som den italienske sociolog Alberoni skriver om i sin bog om venskab:
Et venskab er et filigran af møder. Ingen ved på forhånd om et møde vil finde sted eller ej. Mødet er altid uforudsigeligt og uventet. Mødet er i sig selv en lykkens stund, et øjeblik af vital intensitet, hvor vi fatter noget om os selv og verden. Under mødet føler vi, at den anden hjælper os et skridt i den rigtige retning. Noget vi udmærket kan føle selvom vi ikke har samme indstilling og tankegang. Faktisk skal den anden helst være en lille smule anderledes. Under mødet er denne anderledeshed af værdi ved netop at skænke os nye perspektiver. Vi ville ikke af os selv have set tingene fra den synsvinkel.
psst:
Hvad tænker du om venskaber?
