Læring på landevejen
Hvis du har læst hverdagslivets vaneblindhed og nutid forenet med fortid i Ocracoke ved du at jeg i en måned har kørt dele af USA tynd – Georgia, Florida, South and North Carolina, New Jersey og et par stater mere. Det er meget lærerigt at udfordre sig selv i på landevejen og spejle sin egen kultur i det man møder.
Vi har mødt et utal af venlige og nysgerrige mennesker. Når det kommer til venlighed, nysgerrighed, interesse og service må amerikanerne hos os komme på et 10 tal på en skala fra 0 – 10
Men det er bare overflade
– har flere danskere sagt, når jeg fortæller om vores oplevelser. Amerikanernes spørgsmål og venlighed stikker ikke så dybt. De er så overfladiske og hører ikke hvad du svarer.
De amerikanerne vi har mødt har været oprigtigt interesseret, ville tale med os, har lyttet, hørt vores svar og vi har haft sjove dialoger. Vi har mødt åbne og venlige mennesker på den gode måde. Læs f.eks om familien vi mødte i North Carolina på “Ved du hvad en swing er?”
Myte eller sandhed – bedre end ingenting?
Hmm – måske det er sandt – måske det er en myte, en kulturstereotyp. Men under alle omstændigheder – er det da i det mindste bedre at blive spurgt og høre:
What brings you here?
Where are you from?
Where have you been?
I love your hat!
Nice car!
Beautyfull top you have on – the color suit your eyes so well
end slet ikke at blive vidst interesse og få stillet spørgsmål?
Overflade eller ej?
Og forøvrigt hvem skal vurderer hvad der er overfladisk og hvad er det i det hele taget at være overfladisk?
Uanset hvad – det var rart at blive spurgt.
Tak for jeres venlighed