Nej det synes jeg ikke
I forgårs læste jeg et blogindlæg med titlen Danmark er et alt for homogent samfund på Berlingske af Anastazia Mirpasi, Cand.merc. i HR
Det fik mig til at fare til tangenterne, da jeg åbenbart tilhører de 10 % som Anastazia ikke har mødt endnu. Ærgerligt for hende 😉 måske skal vi mødes og samarbejde om mangfoldighed?
Nu kan jeg jo vælge at gå to veje på det Anastazia skriver. Jeg kan blive irriteret over at blive puttet i bås med de 90% danskere, som hun omtaler, efter mit syn noget stigmatiserende, eller jeg kan være glad for at opleve, at jeg ikke hører til der, fortælle hvem JEG er og hvad jeg gør for at skabe mangfoldighed og hvad jeg oplever andre gør. Jeg vælger det sidste.
Jeg tror nemlig ikke det hjælper at “punke” andre, men i stedet på at vi må anerkende mennesker for den gode intension, accepterer at forandringer tager tid, at hver især må tage fat og skabe forandringer, der hvor man er og kan for at ændre på fordomme eller forforståelser
Vejen er lang – men vi har allerede taget flere skridt
Jeg er verdensborger med stort V. Jeg elsker Danmark og resten af verden. Jeg arbejder med mangfoldighedsledelse, ud- og indstationering og det gode familie- og arbejdsliv fra vugge til grav og uanset om du bor i Kenya, Kina eller København
Jeg giver Anastazia ret i at vi danskere fortsat har en lang vej at gå. Når det er sagt, så er det nu min forforståelse kommer ind. Jeg synes også det er vigtigt at anerkende og respektere “den danske stammes” historie. Og vi er på vej, så hvad med at fokuserer på det også?
Københavns Kommune har lige udarbejdet et chartre for mangfoldighed og sat en bevægelse i gang Bland dig i byen:
Du kan her se åbningstalen i forbindelse med lansering af Københavns kommunes mangfoldigheds chartre på StreetMekka. Talen blev holdt af beskæftigelses og “inklusions”borgmester fra de Radikale venstres Anna Mee Allerslev
[youtube]_KmoWBQVT4I[/youtube]
Forandring og forankring
Danmark har været et homogent land i mange år – “den danske stamme” som også har sine gode sider, eksempelvis ytringsfrihed og lighed for alle – ikke enshed naturligvis, men i b3etydning af lige ret og samme muligheder for alle. Noget af det jeg sætter utrolig pris på efter 17 år bosat i udlandet 5 forskellige steder.
Anastazia – jo vi skal skabe forandringer, men også huske på forankring. Nogle gentagelser er vigtige . Vi skal bruge det gode fra historien. Vi skal ikke kun skabe forandringer for forandringens skyld.
Så Anastazia kæmp for alt hvad du har kært, men gør det på den fede måde, ved at anerkende og respektere “den danske stamme”, selvom det indimellem ser sort ud.
Vi er på vej.
