Nej det synes jeg ikke
I forgårs læste jeg et blogindlæg med titlen Danmark er et alt for homogent samfund på Berlingske af Anastazia Mirpasi, Cand.merc. i HR
Det fik mig til at fare til tangenterne, da jeg åbenbart tilhører de 10 % som Anastazia ikke har mødt endnu. Ærgerligt for hende 😉 måske skal vi mødes og samarbejde om mangfoldighed?
Nu kan jeg jo vælge at gå to veje på det Anastazia skriver. Jeg kan blive irriteret over at blive puttet i bås med de 90% danskere, som hun omtaler, efter mit syn noget stigmatiserende, eller jeg kan være glad for at opleve, at jeg ikke hører til der, fortælle hvem JEG er og hvad jeg gør for at skabe mangfoldighed og hvad jeg oplever andre gør. Jeg vælger det sidste.
Jeg tror nemlig ikke det hjælper at “punke” andre, men i stedet på at vi må anerkende mennesker for den gode intension, accepterer at forandringer tager tid, at hver især må tage fat og skabe forandringer, der hvor man er og kan for at ændre på fordomme eller forforståelser
Vejen er lang – men vi har allerede taget flere skridt
Jeg er verdensborger med stort V. Jeg elsker Danmark og resten af verden. Jeg arbejder med mangfoldighedsledelse, ud- og indstationering og det gode familie- og arbejdsliv fra vugge til grav og uanset om du bor i Kenya, Kina eller København
Jeg giver Anastazia ret i at vi danskere fortsat har en lang vej at gå. Når det er sagt, så er det nu min forforståelse kommer ind. Jeg synes også det er vigtigt at anerkende og respektere “den danske stammes” historie. Og vi er på vej, så hvad med at fokuserer på det også?
Københavns Kommune har lige udarbejdet et chartre for mangfoldighed og sat en bevægelse i gang Bland dig i byen:
Du kan her se åbningstalen i forbindelse med lansering af Københavns kommunes mangfoldigheds chartre på StreetMekka. Talen blev holdt af beskæftigelses og “inklusions”borgmester fra de Radikale venstres Anna Mee Allerslev
Forandring og forankring
Danmark har været et homogent land i mange år – “den danske stamme” som også har sine gode sider, eksempelvis ytringsfrihed og lighed for alle – ikke enshed naturligvis, men i b3etydning af lige ret og samme muligheder for alle. Noget af det jeg sætter utrolig pris på efter 17 år bosat i udlandet 5 forskellige steder.
Anastazia – jo vi skal skabe forandringer, men også huske på forankring. Nogle gentagelser er vigtige . Vi skal bruge det gode fra historien. Vi skal ikke kun skabe forandringer for forandringens skyld.
Så Anastazia kæmp for alt hvad du har kært, men gør det på den fede måde, ved at anerkende og respektere “den danske stamme”, selvom det indimellem ser sort ud.
Vi er på vej.
Den anske selvforståelse er til tider til at kaste op over. DK lukker sig mere og mere om sig selv
@ Claus Frandsen som du kan se af tidligere indlæg synes jeg også om åbenhed og at vi skal arbejde med dialog om det.Hvad synes du vi skal gøre?
Hej Mette
Videoen med Anna Mee kan ikke afspilles. Der står, at videoen er privat. Hvis den stammer fra Youtube, kan du ændre privatindstillingerne for videoen.
Mvh Lene Holst
Tusind tak Lene – Nu skulle det være i orden
Jeg er nok tilbøjelig til at være enig med Anastazia, naturligvis er det måske sådan lidt upræcist at slynge 90% ud. Men alligevel synes jeg at samfundet generelt set bliver mere intolerant, stigmatiserende og at der ligesom kun findes en rigtig vej i livet.
Hvis der ingen problemer er, hvorfor så beskæftige sig med det og lave chartre og tiltag generelt set.
Befinder man sig grænseområdet for den almindelige opfattelse af normen, så er det i hvert fald ganske mærkbart at det forholder sig sådan.
Tak for din kommentar. Mit hovedpoint med indlægget er at det ikke hjælper at slå andre oven i hovedet men anerkende det bliver gjort selv gøre noget, støtte op.
Jeg synes også som jeg skriver at der er en lang vej at gå til vi får større globalt udsyn i Danmark, men synes med min interkulturel forståelse at man må se på historien og bruge sin forforståelse og det forventer jeg også at Anastazia kan med sin baggrund.