Mistet gejsten i jobansøgning
Fornyelig coachede jeg en kvinde der på 1 1/2 måned havde sendt 30 ansøgninger og gjorde alt det rigtige i forhold til at søge job. Hun var vild energisk og havde fået nogen til at kigge sin ansøgning igennem, så den var i top.
Men nu var hun ved at miste gejsten og energien for der var ingen respons. Hun, der ellers altid var energisk og fuld af energi, kunne ikke tage sig sammen til noget, havde mistet lysten til det hele og var ved at gå i stå. Hun havde dårlig samvittighed overfor familien og sig selv, når hun nu bare gik der hjemme og ikke fik gjort noget, eksempelvis bare noget så enkelt som at få slået græsplænen.
Der var sket det, som forståeligt sker for mange. Hun havde glemt hvordan man skal holde gejsten oppe, når man er jobsøgende. Hele hendes fokus var konstant på ansøgninger og det at få job. Hun havde glemt resten af sig selv.
Hun havde glemt at anerkende sig selv for det store arbejde hun gjorde, glemt at gøre ting hun havde lyst til og fokuserede kun på det hun burde.Det er vigtigt at vide hvordan man bevarer energien og gør lyst ting, udover det man er nødt til at gøre.
Få råd til hvordan du holder gejsten og energien oppe som jobsøgende i Værktøjskassen hvor der også er tools til hvordan du begraver din dårlige samvittighed.
Hvis du er udstationeret eller på vej til at flytte til udlandet så læs også blogindlægget Tennis og Gin Tonic på cv’et efter Udstationering