Misforstået anerkendelse

Der er to anerkendelses- teorier på markedet lige nu

sådan skriver Rasmus Willig, lektor ved institut for samfund og globalisering, RUC på Information.dk

For mig er det mere enkelt. Anerkendelse er anerkendelse. En anerkendende tilgang handler om at anerkende de følelser et barn eller voksen har, uanset om det viser vrede, glæde, surhed eller brokker sig .

Bag ethvert problem gemmer der sig et håb og en drøm om at noget kan blive bedre
Peter Lang

Når du har en anerkendende tilgang, respekterer du andre og er empatisk. Fokuserer på det der virker. Det betyder ikke nødvendigvis at du accepterer og anerkender alt det dit barn, partner eller kollega gør.

Hvorfor anerkende?

Opmuntring og anerkendelse kan bruges til at lede dit barn gennem de mange trin, der skal til for at få styr på nye færdigheder. Det hjælper barnet til at få en positiv selvopfattelse, og motiverer barnet til at holde ud, når de er i gang med en svær opgave.

I nogle familier, er man af flere grunde optaget af problemer og med at finde fejl hos hinanden. Den holdninger dræner samspillet i familien for energi og skaber en uharmonisk mathed. Nogle mener at ros og anerkendelse kan føre til at barnet bliver yderstyret og afhængig af ros og anerkendelse fra voksne. Men dit barn bliver ikke yderstyret, hvis du ellers sørger for at respektere dit barns integritet og selvstændighedsudvikling.

En misforståelse

Det er i mine øjne misforstået anerkendende tilgang, hvis en pædagog som nævnt i artiklen,

er blevet forbudt at sige noget kritisk, endsige bruge negativt ladede ord. Alle pædagoger på institutionen skulle tilegne sig den anerkendende tilgang over for børn, forældre og ledelse.

For mig at se handler det om at den omtalte leder kort sagt ikke har forstået hvad anerkendelse og en anerkendende tilgang er.

Et barn skal ses og høres for at opleve sig forstået. Et barn skal anerkendes og roses for at udvikle selvværd. Men barnet skal også lære at begå sig for at kunne fungere i fællesskaber og i samfundet. Så jo børn skal guides, når det gør noget uhensigtsmæssige i forhold til sig selv og andre for at kunne fungere i fællesskabet. Men det er vigtigt at guide med med respekt for barnet.

Det handler ikke om at voksne ikke må sætte grænser, men om hvordan vi sætter grænser. Det bliver i et andet blogindlæg jeg skriver om det.

Tag en god dag