Mette alene på Bali

Efter fem dages latter, inspiration og dybe samtaler  med Mette Glargaard i villa Uma på mit elskede Bali, er jeg atter alene. Og dog er jeg nu også det?  jeg er jo sammen med mig, blomsterne, rismarkerne og min Mac. Så jeg er hverken alene eller ensom.

Mette Glargaard er taget i Julia Roberts fodspor i Ubud og omegn og noterer småt og stort med sit skarpe blik. Er sikker på det bliver eventyrligt.

Og Michael min eventyrlystne omrejsende mand er forsat i Kina på spændende og opsøgende arbejde der for sit firma. Så jeg har hele villaens legeplads for mig selv og rismarkerne med – hvis jeg får lyst.

Morgentilstand

Da jeg vågner til morgen føles det som Mette alene i verden – ingen at lege og le med, de næste fem dage. Det føles først tomt, så godt og til sidst da jeg tænker mere over det – underledes. Underledes som min søn sagde, da han var en fem årig knægt. Underledes er et  godt ord for oplevelsen af en forandringsproces. En forandring som skaber noget nyt – ny læring om mig selv. I like 😉

 

Forandringer skaber forvandling – når vi mærker os selv

I den forandring der sker for mig lige nu, mærker jeg hvordan det at føle sig alene, efter intenst samvær, påvirker mig, og hvordan jeg kan påvirke den tilstand. Jeg kan vælge at synes det er ærgerligt, trist, og vælge offerrollen  – eller tænke hvilke muligheder giver det mig at have fem dage totalt alene med mig selv.

Skønt at jeg i dag  ved hvordan, jeg kan beslutte at ændre på en tilstand ved at:

  • give mig tid og tilladelse til at være i det jeg mærker
  • tænke og huske mig selv på, at det kun er en tilstand – som jeg kan ændre på blot et minut – hvis jeg vil
  • acceptere det jeg mærker – det som  er – det er tomt – lidt tungsindigt og det er fint og ok.
  • reflektere over hvilke muligheder det jeg mærker, gør ved mig og kan føre til

Jeg har et valg. For mig virker det at skrive om det jeg mærker. At flytte mit fokus – og atter at opdage, hvor fantastisk det er, at man kan skifte tilstande fra minut til minut, og at jeg selv bestemmer – YES – I like even more

Tag en dejlig torsdag –
min er i fuld gang  sammen med mig, blomsterne, rismarkerne og de vidunderlige venlige balineser, der smiler hver gang du møder dem – heldigt at vi i dag ved at spejlneuronerne virker.

Har du lyst til at mærke dig selv?

Hvis du vil have det endnu bedre med dig selv end  du har – kunne dette lille skridt hjælpe dig på vej

Beslut allerede nu at du i morgen tidlig vil:

  1. mærke din tilstand/ sindsstemning lige når du vågner
  2. bruge fem minutter mens du ligger i sengen til at reflekterer over din tilstand/følelser/fornemmelse
  3. tænk på at du kan ændre på dem – og du derved får noget andet og måske bedre

God fornøjelse

Hilsen Mette Weber

 

Kan du lide indlægget –  så læs også:

Positivitets fanatisme eller livsmelankoli

Drømme uden handling forbliver drømme

Møder der virker – topmøderne med dig selv

 

Mit nu og her

Kunne være spændende at høre hvad du får ud af det i morgen tidlig  – hvis du tager øvelsen. Du kan jo dele det med os andre her på bloggen.