På en god ferie ser du nye landskaber og får nye øjne

Jeg elsker at tage på ferie med et minimum af planlægning.

Det skaber uventede situationer, pirrer min nysgerrighed og gør det nemmere at være til stede i nuet og opleve det der opstår. Min erfaring er, at ferien på den måde bliver en større oplevelse, lærer mig mere og jeg kommer nærmere på eventyret.

Det handler om at turde slippe kontrollen og nyde det som sker og ER. Hvornår vi er hvor, hvor lang tid og hvor vi skal bo, finder vi ud af undervejs.

For meget program kan gøre ferien så forudsigelig, at det bliver kedeligt.

Men for lidt planlægning kan skabe så mange konflikter at ferien bliver en fiasko. Særlig hvis man er en familie med mange forskellige behov. Forebyg konflikt-kaos på ferien

 

Den virkelige rejse handler om både at se nye landskaber og få nye øjne.

 

Følg med på mine rejser ud og ind  på pinterest, facebook og twitter ….
måske får også du nye øjne?

 

Turen går til Irland

Denne gang går turen  til Irland på ferie med min mand, for at opleve det irske landskab… irerne.. den irske mad og hvad der dukker op.

Min mand og jeg skal desuden være nogle dage sammen med min søn og svigerdatter, som i en periode er bosat i Belfast. Skønt at være sammen med sine voksne børn over længere tid og opleve hvordan de håndterer deres liv.

Jeg rejser ud for at rejse ind….
Derfor skriver jeg undervejs.

Jeg bliver udfordret på mine fordomme og lærer nyt om mig selv… jeg skaber det liv jeg ønsker…

Sidst jeg skrev på dette blogindlæg var jeg på vej til USA. For at opleve den del af verden.

USA here we come – via Stockholm

På bonus point fløj vi med SAS på business klasse til Chicago via Stockholm. Min mand og jeg rejser begge, så meget at vi kan samle point til bonusrejser.

Efter 9 timer landede jeg i Chicago –  YES – der stod  den lejede bil klar til afhentning. Det var sammen med aflevering af bilen i New York en måned senere og afrejse tid til Danmark, stort set det eneste, der lå i helt faste rammer.

En meget overordnet rute gennem New England og lidt af Canada var planen.

Det blev en fantastisk rejse … endnu en oplevelse for livet.
Husk at opleve livet …vær til stede og nærværende der hvor du er og flyt dig, når du mærker du skal

Vil du også have en dejlig ferie så download 17 tips til en vellykket ferie

freebedownload

God ferie