Lars Trier uønsket i Cannes
Det er ærgerligt ikke at få sit egentlige budskab igennem, fordi man mangler kulturel viden og forståelse tænker jeg.
Lars von Trier er et godt eksempel på hvordan man kan komme temmelig galt af sted, når man ikke har kulturel forståelse og viden eller ikke bruger den. Når man kører derud udad i sin egen opfattelse af verden, danske forståelse og glemmer at se på, hvor man befinder sig, og hvad man kan tillade sig at joke med i international sammenhæng.
Dansk humor i internationalt selskab
På pressemødet efter verdenspremieren på filmen ‘Melancholia’ kom han med nogle særdeles uheldige udtalelser om sin beundring for nazistisk æstetik og »en vis sympati for Hitler«.
Den slags udtalelser kan man måske komme godt fra i Danmark, hvor alle kender Lars von Trier’s facon. Vi kender hans form for humor, ved at han godt kan lide at sætte tingene på spidsen og provokere. Men den går ikke i internationale sammenhæng.
Verdensborgere
Hvis vi vil være verdensborgere , må vi opføre os som sådan, tænke ud af danskheden og være opmærksomme på kulturelle forskelle.
Stik finderen i jorden, hvis du vil have dit budskab igennem –
det vigtigste budskab.
og ta’ hjertet med – det er mit budskab
Få tips og ideer til hvordan du udvikler interkulturelle kompetencer, bliver kulturel intelligent og en sand verdensborger. Tilmeld dig nyhedsbrevet i højre side her på hjemmesiden
Dumsmarte bemærkninger
Kulturel pli og ubevidst mangel på kulturel viden er ikke altid den samme størrelse. Det viser eksemplet med Lars von Triers misforståede humor med al ønskelig tydelighed. For jeg er overbevist om Trier er et velbegavet – som instruktør. Det er ikke med glæde, jeg giver Mette Weber ret i hendes klumme under titlen ”Stik fingeren i jorden Trier”. På den ene side er jeg end og meget ENIG med Mette i hendes kritik og synspunkter på Triers opførsel – og verdenspressens kritik af samme. På den anden side er jeg osse ærgerlig på danskernes vegne – helt sikkert sammen med Mette Weber og mange andre – nemlig over, at budskabet forstyrres af manglende kulturpli – et til situationen opfundet udtryk.
Som journalist og medievant ved jeg af erfaringen, at humor er en vidunderlig og samtidig dødsensfarlig ting. Vi har alle vores interne koder og ditto sprog. Et, når vi er på avisen blandt kolleger, et når vi er privat i gode venners lag, et når vi er hos kunder, klienter og mennesker, vi interviewer og servicerer, og et helt fjerde, når vi taler med vores lokale grønthandler og slagter. Men alt sammen mennesker, som vi på den ene eller anden måde har en tilfredsstillende og frugtbar rapport (fælles forståelsesgrundlag – klangbund) sammen med.
Derfor er det – om muligt – endnu værre og mere ærgerligt – når et såkaldt professionelt pressefremstød for en sandsynligvis fantastisk film som ”Melancholia”, der i disse kostbare timer kæmper om Den Gyldne Palme i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes, stilles dårligere, blot fordi Trier, måske – med en intern joke til Susanne Bier – skal styrtdykke filmen på grund af det, dronning Margrethe kalder ”dumsmarte bemærkninger”
For det er lige, hvad von Triers morsomheder er.
Han er, i sin egenskab af verdensberømt filminstruktør, repræsentant for Centropa Film i almindelighed – og Danmark i særdeleshed. Og man kan i den forbindelse mene om hans person, hvad man mene vil – det er ganske irrelevant i denne sammenhæng. Hvis han bare havde holdt mund. Når det er sagt, holdt han ikke mund – men gjorde løjer med noget, selv de største mænd har knækket halsen på – nemlig jødedommen og nazisterne. Og dér skulle han, som Weber siger, have stukket fingeren med i jorden – efter min mening endogså meget langt ned i jorden. Et toårsbarn ved, at de forfærdelige krigsforbrydelser trækker lange spor – at familier – hér mere end 70 år senere – stadig har medlemmer, der husker udryddelsen af jøderne. Af deres nærmeste familiemedlemmer. Oven i det, er det nok den allerstørste krigsforbrydelser i nyere tid – idet den var rettet mod ét enkelt folk – af grunde, som normale mennesker aldrig vil forstå. Med mindre man kan bruge snæversyn, sindssyge og racistisk vanvid som rationel forklaring.
Jøder, jødeforfølgelser – nazisme og racisme – der findes ingen smukke udtryk, der forklarer og undskylder disse handlinger – ALDRIG – heller ikke mange år senere.
Eller som min amerikanske (ikkejødiske) ven sagde til mig, da jeg diskuterede Trier og det passerede med ham i nat:
”DON’T GO THERE”!!!
Dét burde Trier have vidst, hvis han er så klog, som han selv gerne vil give udtryk for!
Ja, Lars von Trier har indiskutabelt gjort i nælderne, og man skal ikke spøge med den slags ting. Fingeren i jorden er rigtig set. Men jeg har bare en lille ting at sige, endskønt jeg hverken sympatiserer med Lars von Trier eller ham med overskægget. Men, men, men… i ytringsfrihedens hellige navn burde ledelsen af Cannes-festivallen ikke have hældt ham på porten, men blot have udtalt, at de ikke bifaldt hans kommentarer.
Fif jeg tror at grundet til de ikke bare gør det, er at der er for meget på spil.De kan miste for meget
Kære Fif,
Enig med Mette. Jeg tror simpelt hen det er en symbolsk handling – for at vise, at de blive rnødt til at lægge stor afstand til udtalelserne – for arrangementets egen skyld. Endelig er en pressekonference netop IKKE stedet at teste ytringsfriheden. Hér taler man jo om faktuelle oplysninger – og ikke en hyggesnak med spøgeri si sommerhuset med vin på bordet og venner omkring én.
Forkert forum- glemte jeg at skrive…
Flere har på facebook og KForum kommenteret og skrevet om at han er så sårbar, han mener det jo ikke som han siger det etc ect og han er på lykkepiller og man skal bære over og ytringsfriheden er vigtigt og vi ikke skal lade os dikterer etc ect.
Jeg synes man få hjælp til hvad man skal gøre og udtale sig om når noget så vigtigt som ens vigtigste budskab er filmem. Når noget så vigtigt er på spil og man befinder sig i interkulturelt miljø kan man få hjælp til do’s and don’ts. Det er faktisk mangel på kulturel viden og forståelse og det kan man lære hvis man vil
Jeg tror, vi skal være glade for, Lars von Trier er så dårlig til at stikke en finger i jorden. Læs evt. her: http://tanketjek.blogspot.com/2011/05/forargelsens-fordel.html
Tak Pia for det meget interessante Link Kloge ord og gode point. Jeg synes stadig ikke at det at stikke fingeren i jorden betyder at han ikke kunne have sige at det han gerne ville sige og være konfronterende. Og det behøver ikke være beregnende. Hvis man gerne vil nå ud og forandre verden – må man også finde dem man taler sammen med der hvor de er og som Kirkegaard siger fører dem derhen …..det er kulturel forståelse og empati.
At Kommissionen reagerede som de gjorde er ærgerligt man kunne i stedet have valgt noget andet og tredje. Men fokus var jo et andet sted på film og det var så vanskeligt at håndterer i den konkrete situation.
Jeg synes den debat der er kommet om ytringsfrihed og hvad kan kan i sit eget land og når man er i internationale sammenhænge skaber fokus på udvikling og det interkulturelle og det synes jeg er skønt.
Det har værwet rigtigt spændende at diskutere ytringfriheden – og Pias link, der indeholder ord og filosofiske betragtninger, der rammer godt. Men ytringsfrihed betyder imidlertid ikke, at vi kan sige, hvad vi vil – HELT UDEN at tage konsekvenserne af det. Det gamle engelske udtryk “When in Rome…” nemlig at man liiiiige tæller til ti – evt. endda viser sig empatisk over for andre – og det selskab, man befinder sig i – virker stadig rigtigt godt. Respekt for fremmede kulturer og brobygning er nok et andet udtryk. Vel er Trier en dygtig instruktør – men ikke den eneste dygtige i hele verden. Hans charme sklår nok heller ikke rigtig an i udlandet – måske især fordi han ikke er charmerende. Og heller ikke ønsker at være det. Det behøver han så heller ikke. Men han er i netop dette tilfælde ikke noget, vi kan være stolte over. Hans udtalelser faldt jo på et tørt sted – med pressens øjne – (er selv redaktør)! Og pressen kan ikke sidde så taktløse kommentarer overhørig. Endelig ved vi jo ikke, om han havde vundet de gyldne palmer – det er en helt anden diskussion. Filmen blev jo ikke taget ud af konkurerencen – det var kun Trier, der fik lov til at spille martyr – endnu en gang.