En pendlers syn på nuet, fortid og fremtid

Mit kompas på tiden som pendler

Jeg som normalt har et sovehjerte af guld har i nat sovet uroligt og vågnede flere gange. Hvorfor – det vender jeg tilbage til om lidt, når jeg har fortalt dig hvorfor dette billede er på bloggen. Dette billede af nogle piller, en pilledåse og 10 sider af Wulffmorgenthalerkalender er her, fordi de er mit kompas på tiden, når jeg pendler mellem Danmark og villa Uma på Bali. Og lige nu er jeg efter at have været så meget i nuet, blevet opmærksom på noget i fortiden og i fremtiden. Måske det har med min urolige søvn i nat at gøre – I belive.

Nutid, fortid og fremtid

Det tynder ud i pilledåsen – jeg har altid det antal piller med sådan ca. der passer til den tid jeg skal være væk, når jeg rejser. Og Wulffmorgenthalerkalenderen har jeg med til at danne bro med mellem mine verdensdele. Denne gang var der 35 dage fra en start på kalenderen, da jeg landede på Bali – nu er der 10 dage til afrivning. Det betyder at der er 10 dage til jeg atter er tilbage i det pulveriserede København. Jeg har brugt lidt over 2/3 dele af min Bali kvote for denne gang. Når jeg lander på Nørrebronx, står den anden halvdel af Wulffmorgenthaler-kalenderen, på den 26 maj, min datters fødselsdag – og  jeg er klar til at være der. Nå tilbage til min urolige nat. Jeg vågnede flere gange og drømte. Når jeg vågnede tænkte jeg på hvor heldig jeg er, at jeg bare kan vende mig om på den anden side og sove videre – jeg har ikke et fast tidspunkt jeg skal op og ud af døren. Men hvad handlede uroen om. Den handlede om at jeg var begyndt at tænke på fremtiden og ikke mindst fortiden.

Fortidens pres og perfektionisme er sneget sig ind i mit nu.

• Har jeg nået det jeg ville?
• Er det jeg har skrevet godt nok?
• Bliver det til en bog?
• De andre der skriver bøger, skriver meget bedre end mig?

Jeg kan mærke mit eget pres og fortiden snige sig ind på mig. Og det  pres der følger med, som jeg selv skaber, når jeg lander i Danmark og skal svare på de mange velmenende spørgsmål, som viser interesse for mig og min bog.

Nåede du det du skulle? Hvor langt er du? Hvornår bliver den udgivet?

Jeg synes jo jeg skal svare ordenligt og pænt, så denne gang jeg tror jeg vil svare:

Et stykke længere

For hvordan skal jeg kunne forklare at jeg flød med mit nu – skrev lidt på kapitlet om sprog som udvikling og lidt på et par af de andre kapitler. Hvordan forklarer man 35 dage i Uma Villa – det kan man ikke – det skal opleves.  

Jeg giver slip

Inderst inde tænker du måske, jammen hvornår bliver den bog da færdig – hun har skrevet i årevis. Det tænker jeg såmænd også selv engang i mellem og så giver jeg slip – det føleles befriende. Det eneste jeg ved med sikkerhed lige nu, er at jeg fortsætter med de næste 10 dage at mærke mig selv, træne at være lige her  i nuet og skriver hvad jeg har lyst til. Er i processen og lader resultatet hvile lidt endnu – og ser så ellers lader det  kommer der skal komme. Jeg trækker mit vejr helt ud i fødderne, læner mig tilbage og nyder mit nu – glæder mig hver dag de næste 10 dage.  

Fremtidsplanen er klar

Jeg rejser hjem den 25 maj.  Håber at  fejrer min dejlige datters fødselsdag sammen med hende, holder pinse med trofaste venner, og nyder samværet med min skønne 88 årige far – indtil jeg 12 dage senere atter drager ud på nye eventyr og oplevelser i den store verden. Denne gang  til USA. Jeg er dybt taknemmelig for mit liv – og takker de mennesker der deler deres liv med mig.

At leve er at rejse – at rejse ud for at rejse ind. Den virkelige rejse handler om både at se nye landskaber og få nye øjne Mette Weber

 

Vil du følge med i verden set fra mit synspunkt :

Modtag min nyhedsmail ” Tal med børn – Det gode familieliv”  med tips og råd  fra Mette Webers hjerne og hånd, når hun har noget på hjertet  

Hvis du synes om dette blogindlæg, kan det være du også synes om

Præstationsangst Hvorfor er det vigtigt at være i nuet? Tid – tempo, travlhed og tomhed