Vi kender alle et brokkehoved
Bring me solutions, we have no problems here
Stod der på skiltet på direktørens skrivebord. Signalet er tydeligt: Tal ikke om problemer, kom ikke til mig med problemer, jeg vil ikke involveres eller hjælpe dig med at løse dem, løs dem selv. Jeg gider ikke høre på brok.
Problemer og brok er mange steder de senere år blevet et fyord. Vi skal være positive og proaktive, så derfor taler vi i stedet om at vi har udfordringer, som er til for at løses, vi er i spil, og der er flow.
Alle har problemer
En klagesang er til for at høres – ikke en stil, der skal rettes i.
Benney Andersen “Synspunkt vedrørende klagesange” 1974
Vi har alle problemer og vi har alle brug for at brokke os. I perioder mere end andre, større eller mindre problemer, med os selv, med andre eller med noget der påvirker os i vores omgivelser. Så hvorfor egentlig ikke kalde en spade for en spade.
Vi har alle brug for nogen der gider høre på vores problemer, nogen der lytter opmærksomt og stiller åbne spørgsmål, så vi finder ud af hvad vi kan og vil gøre ved vores problemer. Det er på den måde vi lærer nye sider af os selv at kende.
Når vi gør noget ved vores problemer bliver vi glade og tilfredse med os selv. Udfordringen er at finde ud af hvad der skaber vores problemer, om man ønsker at løse dem samt om der kan og skal gøres noget ved dem.
Sådan skrev jeg i en inspirationsklumme i 2005 – før jeg begyndte at blogge.
I forbindelse med artiklen “Positive tanker er en ny form for mental racisme” af Rasmus Willig i Politikken Debat den 30.7.2012 synes jeg min inspirationsklumme var en gentagelse værd som blogindlæg.
Hvad er brok
Brok er, ifølge den britiske forfatter John Weeks, der er forsker i organisationsadfærd, vejen til succes for en virksomhed.
Der ligger en psykologisk fordel i at komme af med sin utilfredshed. Man har det bedre og arbejder bedre, når man har klaget sin nød til andre og delt sin irritation med kollegerne. Når man brokker sig, får man masser af støtte og sympati fra sine partifæller. Weeks mener det svarer til at brokke sig over vejret, og det er jo, som danskere ville sige, ganske hyggeligt.
Mit syn på brok
Som jeg ser det kan brokken være med til at gøre opmærksom på at der måske er noget, der skal ændres. For at blive motiveret og inspireret til ændringer, må du opleve at dine følelser bliver anerkendt.
Du hører ikke efter og ændrer ikke før du bliver set hørt og forstået. Så en dygtig leder lytter, er forstående og guider til ændringer, når der er brok og problemer.
Hvis brokken tager overhånd, så er det efter min mening stor sandsynlighed for at man i stedet for succeshistorier skaber syndebukke, fjendebilleder og optrappende konflikter og at de fleste flygter fra en.
Eksempler på problemer/brok Spørgsmål der kan skabe ændring
Mit problem er at jeg ikke har tid nok. – Hvad skal der til for at du får tid nok?
Jeg når aldrig det jeg vil – Hvad er det du vil? Hvordan …?
Jeg er irriteret på min svigermor over at hun.. – Hvad gør du med din irritation?
Jeg har ikke lyst til at give efter over for min svigerdatter – Hvad HAR du lyst til at gøre?
Min mand hører aldrig efter hvad jeg siger.. – Hvordan får du din mand til at høre på dig?
Min venindes børn styrer det hele, når vi er sammen – Hvad gør du, når det sker?
Jeg har aldrig penge nok .. – Hvad skal der til for at du får penge nok ?
Jeg vågner klokken 3 og kan ikke sove igen – Hvad vækker dig? Hvad gør du? Kunne du gøre noget andet?
Hvad har vi brug for når vi er i brokkehumør
Når vi har brokker os, har problemer eller smerter har vi brug for
- Anerkendelse af vores følelser
- Omsorg og støtte
- Forståelse og indfølelse
- Få stillet hv. spørgsmål
Nogen gange har vi brug for at andre skal stille de vigtige spørgsmål for at kunne flytte sig. Gode råd kan skabe irritation og skyldfølelse når andre forventer at vi følger deres råd.
Jeg stiller spørgsmål til dig – der hvor du er ! Coaching kan hjælpe dig med at sætte fokus på dine problemer, det du er irriteret over, ked af eller utilfreds med. Jeg hjælper jeg dig med at sætte ord på hvad problemerne handler om, hvad du kan og vil gøre ved din situation og hvad der skal til for at skabe de forandringer du ønsker.
Synes du om blogindlægget – synes du måske også om
Positivitets fanatisme eller livs-melankoli
Vil du have mere
Stil spørgsmål på Spørgehjørnet og få gratis svar
Læs om E- hæftet Bliv anerkendende
Tilmeld dig nyhedsmailen
Har du det liv du ønsker?
Det har jeg – første skridt til en forandring kan være at modtage nyhedsmailen “Det gode familie- og arbejdsliv”med ideer og inspiration og blive motiveret til at få det liv du ønsker uanset om du bor i Karup, Kina eller Kenya.
Få hjælp til selvhjælp
med Mette Webers rådgivning/coaching /mentoring/ læs udtalelserne om hendes hjælp til selvhjælp