Jeg vendte tilbage til Danmark for 2 år siden, efter 17 år i udlandet bosat 5 forskellige steder. Det der slog mig så tydeligt og stadig gør, er at det danske samfund må udvikle global tænkning hos danskere fra vugge til grav, hvis vi skal kunne gøre os gældende på verdensplan i fremtiden.
Danmark er under pres i den stigende globaliserede verden skriver Martin Rold i sit blogindlæg I Kina er der ikke efterløn Jeg går ud fra at ingen er uenig i dette? Jeg synes vi skal se at komme ud af andedams tænkningen og også væk fra den fremmedfjendske retorik nu, for ellers kører toget uden os.
Uddannelse er en vej
Martin Rold peger på “at virksomhederne skal have de rigtige ledere og de bedste talenter” hvis vi skal klare os. Derfor skal der satses markant på uddannelse – i verdensklasse i Danmark. Heller ikke dette kan nogen vel være uenig med?
Vi skal sætte ind på alle niveauer i vores samfund. Vi skal uddanne til verdensborger tænkning i institutioner og skoler. Enhver virksomhed med respekt for global tænkning, skal sikre at deres ledere og medarbejder udvikler interkulturelle kompetencer som kulturel forståelse, kulturel viden, kulturel sensitivitet og international kommunikation.
Hvad gør I for at uddanne jeres leder og medarbejdere til en verdensborger?
Giver I lederne og medarbejdere mulighed for at udvikle interkulturelle kompetencer og har i en mangfoldighedspolitik?
Bruger I kardemomme loven eller janteloven?
