I Politikken skriver Anders Jerichow, kronikredaktør i artiklen En rem af Breiviks hud.
Problemet begynder ikke med ’andre’. Det begynder med os selv. Hvis vi ser hinanden som grupper – som ’muslimer’, som ’kristne’, som ’jøder’ eller som ’romaer’, og ikke som enkelte medborgere, er det første skridt taget til konflikter, hvor enkelte mennesker hurtigt bliver et gidsel eller en brik i konflikter, som de ikke nødvendigvis har andel i.
Det er bare så sandt.
Mød hinanden som det kød og blod vi er
Når vi møder hinanden som mennesker af kød og blod, som medborgere og anerkender og arbejder med vores fordomme bliver det svært at se mennesker som grupper, muslimere og kristne og gode og onde.
Når vi er bevidst om at vi har en rem af af Breiviks hud i os kan vi ændre på vores fordomme og begynde at anerkende mennesker som enkelt individer med gode og mindre gode handlinger og tage dialoger fremfor konflikter. Hvis vi deler hinanden op i de gode og onde går det ikke.
Singapore – et godt eksempel
Singapore er et godt eksempel på et samfund der rummer flere kulturer, flere sprog, flere religioner. Singapore har arbejder på det i mange år. Det er på mange områder lykkedes, når jeg ser mig omkring.
Det er som noget hel naturligt at at være venner og kollegaer uanset religion og etnisk baggrund som de to venner jeg mødte i Singapore airport. De ser ikke hinanden som indere og kinesere.
Og skilte i byen skrives på op til fire forskellige sprog i accept af at mange er flersprogede og nogen gamle Singaporeaner ikke har lært taler engelsk, som nu er er hovedsproget.
Erkend det og rum hinanden
Når vi hver i sær erkender at det multikulturelle samfund er en realitet også i Danmark, er i stand til at rumme hinanden uanset farve, religion og etnisk baggrund så længe vi opfører os ordenligt overfor hinanden, tager dialogen i brug, fremfor had og hævn, når de handlinger der udføres ikke er i orden, så får vi en bedre verden.
Men så længe vi har et integrations ministerium, og et dansk folkeparti så er der desværre lang vej at gå endnu.
