Du er godt nok meget på facebook
Hvis du er hyppig bruger på facebook, har du garanteret som jeg, hørt denne bemærkning ofte.
Ordene bliver sagt med et lidt specielt tonefald, der får mig til at studse.
Er det nu jeg skal få dårlig samvittighed?
Skal føle mig som et underlødigt menneske?
Er det nu jeg skal forsvare hvordan og til hvad jeg bruger min tid?
Jeg tænker
Hvad mon gør at mennesker har brug for at sige dette til mig?
Markedsføring på facebook
Ja – jeg er meget på facebook
Ja – jeg elsker det – det jeg skriver glæder mig og andre.
Jeg bruger facebook til at dele min viden, markedsføre og brande mine ydelser:
- min bog Når Penelope rejser med – udstationering for hele familien
- kommende bøger eks Skab det liv du ønsker – uanset om du bor i Karup, Kina eller Kenya
- e-bøger
- online kurser
- min tirsdags blog
- min nyhedsmail
og det virker fordi jeg er autentisk, har et budskab og noget at dele som er betydningsfuldt for andre også.
En af mine 6 facebook sider Tal med dit barn på den fede måde har snart 3.000 likes. På siden er mange kommentarer, debat og deling, hvilket fortæller mig at den har en værdi – betyder noget.
På “Tal med dit barn siden” deler jeg og Rosa Raptor som jeg forøvrigt har lært at kende gennem siden, hverdagshistorier, oplevelser og redskaber. Det vi skriver om skaber højt selvværd og livsglade børn & voksne – når man bruger det.
Vi deler og skaber glæde – er der noget bedre?
Jeg tænker – hvem har ret dømme om noget er for lidt eller meget og hvorfor har vi brug for at dømme hinanden?
Ku’ det være fordi vi så selv føler os lidt bedre?
Synes du om indlægget synes du måske også om
Mit liv blev lykkeligere med facebook
Fra kærlighed på facebook til face to face kærlighed
Jeg stopper opdateringer på facebook